Debat Norddjurs:

Tak til løbeklubben i Grenaa

Af
Pia Bjerregaard

Grenaa

Jeg er lige kommet hjem fra en tur med løbeklubben. 133 deltagere. Flot og godt gået - og jeg er en af dem. For flere måneder siden besluttede jeg, at jeg skulle løbe om morgenen, Jeg løb 3 km langs stranden for fuld udblæsning. AV, hvor var jeg næste dag øm og blytung i de muskler, som skal løfte mine lår. Jeg forsøgte nemlig at løbe hurtigere, end jeg kunne, pacet frem af en lille fed frådende bastard (jeg har ingen hund).
Kombinationen af kommodeben i gravhundedesign og en vom af labrador-demensioner, burde gøre det fysisk umuligt for mig at flytte mig af egen kraft, men jeg prøvede. Jeg troede, at jeg kunne, og at det var lige så nemt at bilde sig ind, at jeg kunne, som man kan bilde sig ind, at ens badevægt lægger 10 kg oveni.
Jeg løb 3 morgener, var øm, men så mente jeg, at jeg var blevet overtrænet, og kun skulle løbe meget langsomt, så tempoet var til at slå sig på lårene af grin over (hvis de da ikke var så ømme). Det hjalp. Nu kunne jeg trække vejret, men nu skulle jeg så endnu tidligere op, således at der ikke var andre løbere at måle sig med.
Men, ved at lukke øjnene for speedometeret og takke nej til udendørs ekskorte, havde jeg lullet mig i søvn i en bekvemmeligheds-zone uden et eneste incitament til at blive bedre. Det måtte ske noget!!!
Når jeg kigger på mig selv ser jeg gardiner, buler og mærkværdige landskaber på min krop. Ved gardiner forstås, at underhuden hægtes op på små, usynlige kroge, og overhuden forsøger at dække over fænomenet... Når sollyset falder på mine lår, minder de mest af alt om Grenaas vinterstrandbred - og så gynger de tilmed, når jeg går.
Mit kød bevæger sig i alle andre retninger end i den retning, jeg har planlagt. Bagdelen søger nedslået mod jorden, er blevet flad og kunne i stramt tøj finde på at slutte sig til lårenes selskab. Det er slut nu!!

Er startet på Løbeskolen i Grenaa. En veninde slæbte mig med. Først skal vi Walk and Talk!!!! Talk er jeg rigtig god til, og vi har nu været i gang i en måned – med kun at gå meget stærkt. I næste måned skal vi så begynde at løbe lidt. Og jeg kan følge med!!! Jeg kommer nu ud af mine egne løbecirkler.
Vil være det to-benede svar på en lille fed frådende bastard, som slet ikke burde kunne løbe, og som ingen vil overhales af. Antallet af løbere, jeg hægter af, skal være mit nye succeskriterium. Trop op hver torsdag kl. 19 og vær med. Det er sjovt og dejligt.

Publiceret 15 October 2009 22:07