Lone Hertz på Væksthøjskolen

Den folkelige skuespiller lægger vejen forbi Væksthøjskolen i en travl uge.

Af
Af Andreas Bo Jensen

Onsdag aften byder Væksthøjskolen skuespilleren Lone Hertz velkommen. Hun vil denne aften holde foredraget Det ny bud: ”I skal elske hinanden”. Her vil hun læse op af kernen i Johannes Evangeliet ,den del hun kalder Det ny bud.
Lone Hertz fortæller om, hvorfor denne del betyder så meget for hende, og hvordan hun kom i gang med at læse det. Derudover fortæller hun i det hele taget om sit syn på tro og lægger op til debat.
Lone Hertz har en lang skuespiller karriere bag sig med blandt andet titelrollen i operettefilmen "Frk. Nitouche" og rollen som Klara i "Sommer i Tyrol".

Travlhed på Højskolen

Lone Hertz’s optræden er en del af en travl uge på Væksthøjskolen. Allerede tirsdag åbner Væksthøjskolen dørene for Kolindsunds venners 10 års jubilæumsarrangement, hvor der bl.a. vil være en debat med de forskellige borgmesterkandidaters syn på Kolindsund.
”Det er naturligt for os at være værter for dette arrangement, da vi stort set er det eneste sted af denne størrelse, der ligger lige ned til Sundet,” forklarer forstander Vita Storborg, som til arrangementet også vil komme med egne visioner omkring vandets betydning for området.
Til alle arrangementerne serveres økologisk kaffebord og der er mulighed for før arrangementerne at deltage i Væksthøjskolens vegetariske og økologiske buffet. Der kan læses mere om priser og tilmelding på www.vaeksthojskolen.dk .

Publiceret 31 August 2009 11:31