Trafikuheld i krydset Bondehavevej Randersvej i sommeren 2007.

Trafikuheld i krydset Bondehavevej Randersvej i sommeren 2007.

Kvinde dræbt ved endnu et trafikuheld i farligt vejkryds ved Lime

I det farlige vejkryds mellem Bondehavevej og Randersvej ved Lime skete der søndag eftermiddag endnu et alvorligt trafikuheld inden den bebudede ændring af krydset i 2009.

Af
Af Mogens Greve

En 41-årig kvinde fra Ebeltoft blev søndag eftermiddag dræbt, da hun tilsyneladende overså sin ubetingede vigepligt i krydset mellem Bondehavevej og Randersvej og blev ramt af en firehjulstrækker.

Mor til to

Den 41-årige mor til to blev dræbt på stedet, mens hendes niårige søn som sad ved siden af på forsædet slap med mindre skader, oplyser Østjyllands Politi.
Kvinden efterlader sig yderligere et barn.
Føreren af den anden bil slap med mindre kvæstelser og er indlagt til observation på Århus Sygehus.

Mange uheld

Lokalavisen har tidligere i år fortalt om det farlige vejkryds som er bebudet ændret i 2009 på grund af de mange uheld på stedet.
Hovedparten af ulykkerne sker netop ved at bilister som kører ad Randersvej påkører bilister der kører ud fra Bondehavevej.
Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på begge veje, men gennemsnitshastigheden på Randersvej er 90,8 km/t i følge en måling fra 2007.

Overhalingsforbud

Planen er at etablere heller på sidevejene i krydset så hastigheden nedsættes og synligheden af krydset forbedres.
Der bliver indført lokal hastighedsbegrænsning og lokalt overhalingsforbud på Randersvej, og oversigtsforholdene forbedres.

Publiceret 31 August 2009 08:56