Caroline Mather som hurtigste pige og 11 års fødselaren Jonathan Kahn som hurtigste dreng modtager en check til sparebøssen

Caroline Mather som hurtigste pige og 11 års fødselaren Jonathan Kahn som hurtigste dreng modtager en check til sparebøssen

Esrum sø rundt blev kæmpe succes

Af
Af Peter Dahlerup

Fredensborg rendt over ende, da Esrum Sø Rundt søndag for 37. gang blev afviklet i smukt eftersommervejr med rekorddeltagelse 2659 løbere tilmeldt, som er næsten 20% flere i forhold til sidste års løb. Eksperterne har set på tiderne og øgningen af deltagere på den lange distance Esrum Sø Rundt på 26,6 km. Det er tydeligt, at mange flere løber hurtigere og længere end vi har set tidligere. En tendens der har været på vej de sidste par år og nu tydeligt kan aflæses på resultatlisten. Også på de korte distancer og børneløbet er der et tydeligt billede der afspejler at mange flere dyrker motionsløb. Men også efter skemalagte træningsplaner.

Per Frost Henriksen, som er formand for Kultur og Idrætsudvalget i Fredensborg Kommune, skød den første af de tre starter på den lange rute hele vejen rundt om Esrum Sø på 26,6 km i gang. Men kort før starten Udtrykte Per Frost Henriksen sin store tilfredshed med at se så mange deltagere og sagde blandt andet: "Unaset hvor langt i løber, så gør I hver især en god indsats for sundheden. Ikke bare Jeres egen, men alles sundhed, I er ikoner, der motiverer andre. Det skal I have en stor ros for." Per Frost Henriksen opfordrede også løberne til en gang imellem at kikke ud og op på den smukke natur, de løber igennem, og ikke blot ned i asfalten og på stopuret.

Per Frost Henriksen har netop skudt 1. hold af de mange løbere til den lange distance på 26,6 km i gang - ude til venstre ses Hossein Armandi, som er nr. 2 på den konservative liste til byrådsvalget.

Per Frost Henriksen har netop skudt 1. hold af de mange løbere til den lange distance på 26,6 km i gang - ude til venstre ses Hossein Armandi, som er nr. 2 på den konservative liste til byrådsvalget.

NOVO Nordisk Børneløbet havde tiltrukket 213 deltagere og her vandt Caroline Mather i tiden 6min. 22 sek. og med Maria Selck fra FIF og Emilie Christiansen på 2. Og 3. Pladsen. Hos drengene vandt 11 års fødselaren Jonathan Kahn i tiden 5min. 57 sek. med Christoffer Munchaus og Jonathan Overgaard lige i hælene. Alle børnene fik en flot medalje og kan printe et fint diplom fra resultatlisten via www.fredensborgak.dk - klik på resultater. Red Barnet blev således modtager 5325 kr. som er alle startpengene fra Børneløbet som Fredensborg Atletik klub hvert år donerer ubeskåret.

Starten på NOVO Nordisk børneløbet

Starten på NOVO Nordisk børneløbet

Alle børn fik straks en medalje, som de stolt kunne hænge om halsen

Alle børn fik straks en medalje, som de stolt kunne hænge om halsen

5 km distancen fik følgende placering på sejrsskampen: Nr. 1 blev for kvinder Lou Beckmann 17min.52 sek. Hos mændene blev det Frank Løvendahl Herning i 15 min. 46 sek.

På 10 km distancen var der blandt løberne blandt andet Henriette Zobel, Henning Daverne, Dennis Knudsen og Henriettes bror Torben Bjerring.
10 km distancen fik følgende placering på skamlen: Kvinder i år igen Dorthe Dahl fra "Løberen" i 38 min. 48 sek. og 2 Sparta løbere kom på de følgende to podie placeringer. Mændenes vinder blev Peter Sejr Larsen IK Olympia med Morten Lysgaard og Arne Jacobsen lige efter.

Kendisser i løbetøjet på vej til starten på 10 km distancen

Kendisser i løbetøjet på vej til starten på 10 km distancen

På Esrum Sø Rundt distance 26,6 km blev det til sejr til Nina Weis Madsen Fjordløberne i tiden 1time 47 min. 42 sek. med Charlotte Thorsted fra Sparta og Tanni Christensen fra Marathonsport lige efter. Hos mændene var Jeppe Farsøth fra Herning løbeklub den hurtigste i 1 time 29 min. 09 sek. med Daniel Skaaning Sandernsen fra Running 26 lige efter og Michael Jeppesen Sparta på 3 pladsen.

Efter starten gik det ad stierne ind i Slotsparken med masser af heppere med oppustelige klappestave

Efter starten gik det ad stierne ind i Slotsparken med masser af heppere med oppustelige klappestave

Jonstrup bakken er den første kraftige stigning og på toppen venter der så et vand og energidrik depot

Jonstrup bakken er den første kraftige stigning og på toppen venter der så et vand og energidrik depot

"Vi er meget tilfredse med afviklingen af løbet og takker hermed alle naboer på Endrupvej, Endrup skole Fredensborg Kommune, sponsorer, officials, politiets hjemmeværn og Slots og Ejendomsstyrelsen Slotshaven og deres personale, som alle har ydet en stor indsats for at få alle de praktiske foranstaltninger til at fungerer. Ingen uheld men masser af udfordringer som blev løst så løberne kom sikkert rundt", siger formanden for løbets styregruppe Ove Hell.

Næsten 100 frivillige gør det muligt at afvikle dette kæmpe arrangement, hvor alene opfyldning af vand og energidrik i ca. 34000 plastickrus, som bagefter skal samles sammen i sække er et stort arbejde, som ofte er et helt familie anliggende

Esrum Skole, som lægger hus og areal til startområde med indcheckning og omklædning

Esrum Skole, som lægger hus og areal til startområde med indcheckning og omklædning

Publiceret 31 August 2009 07:00