Torben de Place (tv), cheftræner fra Jyllandsholdet ÅHG: - Rart at prøve kræfter mod tre divisionshold. Th holdleder Peder Rasmussen.

Torben de Place (tv), cheftræner fra Jyllandsholdet ÅHG: - Rart at prøve kræfter mod tre divisionshold. Th holdleder Peder Rasmussen.

Sydhavsøer møder Åstrup/Hammelev-Grenaa på håndboldbanen

Træningsweekend 28.-30. august i Astruphallen mellem Åstrup/Hammelev-Grenaa, Rødby, Team Sydhavsøerne og Søften.

Af
Af Anette Bonde

To divisionshold for herrer fra sydhavsøerne kommer til Grenaa 28.-30. august for at deltage i en håndbold-træningsweekend med Åstrup/Hammelev-Grenaa (ÅHG) og Søften. De to østjyske hold skal dyste med Rødby fra 3. division og Team Sydhavsøerne i 2.division.
- Vi har trænet i små tre uger, så weekenden skal bruges til at se, hvor langt vi er nået både fysisk og spillemæssigt, siger cheftræner Torben de Place, fællesholdet ÅHG. ÅHG spiller som bekendt i Jyllandsserien, mens Søften ligger i 2. division.

På banen fredag aften

Gæsterne kommer til Åstruphallen fredag aften ved 21-tiden, og allerede efter ankomsten er den første fællestræning i gang fra 21.45 til 23.
Lørdag og søndag går det løs med træning og kampe på kryds og tværs, og ved vejs ende søndag ved 12-tiden har alle mødt alle i løbet af weekenden.
Flere ynglinge fra Åstrup/Hammelev-Grenaa med stort potentiale er med i træningsweekenden.
Efter lørdagens træning kan spillerne fra de fire hold hygge sig med en gang bowling.

Tempo og rytme

Cheftræner Torben de Place understreger, at der er tale om træning.
- Der er fortsat fem uger til sæsonstarten, hvor vi 4. oktober skal møde AGF på udebane. Derfor er resultaterne ikke så væsentlige. Alligevel handler det om at få tempo og rytme ind i angrebsspillet, og så skal forsvarsspillet igen i år være solidt.
Torben de Place leder fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa for herrer sammen med assistenttræner Erik Rasmussen.

Publiceret 25 August 2009 14:30