Auning har lagt ud med to sejre og en topplacering i Jyllandsserien.

Auning har lagt ud med to sejre og en topplacering i Jyllandsserien.

Seriefodbold:

Auning satte tingene på plads i 1. halvleg

Tre flotte mål og en spillemæssig indsats, der lover godt for de fremtidige kampe, sikrede Auning alle tre point i fredagens udebaneopgør mod AIA/Trabjerg i Jyllandsserien.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Auning IF har med to sejre i sæsonens første kampe fået en flot start i Jyllandsserien. I fredagens udekamp mod AIA/Tranbjerg startede Auning lidt skidt og mistede nogle lette bolde.
"AIA scorer et meget tvivlsomt mål. Martin Laursen har begge hænder på bolden, og den sparkes i mål
ufatteligt at der blev dømt mål," siger Jeppe Friis, spillende træner i Auning IF, der dog så sit hold rejse sig meget hurtigt og spille noget af det bedste fodbold i hans Auning trænertid i resten af første halvleg.
Inden for bare et kvarter, var Auning IF foran på tre klassemål.
"A
lle mål blev scoret efter fantastiske opspil med vores midterakse som igangsættere," fortæller Jeppe Friis.
Først udligner Christian Dahl efter en ripost. Dernæst finder Daniel Nielsen med en fin aflevering Christian Dahl, der hamrer bolden op i nærmeste målhjørne. Daniel Nielsen slutter et kvarters bombardement med en scoring 3 - 1 efter en flot detalje.
I 2. halvleg skruer Auning ned for blusset og spiller lidt mere kontrolleret. Hjemmeholdet kommer ikke til chancer, og reduceringen til 3 - 2 tre minutter før tid er kun kosmetisk og får ikke Auning til at vakle.
"I 2 halvleg skal vi bare lukke kampen til 4 - 1 og 5-1, så havde det været helt slut, men vi mangler lidt skarphed," konstaterer Jeppe Friis, der roser sit maskinrum på midten af banen, Danni Bjerre, Christian Dahl og Daniel Nielsen for en flot kamp. Trioen leverede varen, og det samme gjorde Andreas Dahl, ifølge Jeppe Friis.


Kampens forløb

AIA/Tranbjerg - Auning, Jyllandsserien: 2 - 3 (1 - 3) 10 min: ukendt (1-0) 20 min: Christian Dahl (1-1) 25 min: Christian Dahl (1-2) 32 min: Daniel Nielsen (1-3) 86 min: ukendt (2-3) Gule kort: AIA – Michael Søby Røde kort: AIA – Michael Søby (87 min)

Publiceret 22 August 2009 09:56