Efterspørgslen af grunde i den tidligere Midtdjurs Kommune er som alle steder lige nu på et lavpunkt.

Efterspørgslen af grunde i den tidligere Midtdjurs Kommune er som alle steder lige nu på et lavpunkt.

Grundsalget stagnerer i gamle Midtdjurs

På de to private udstykninger i den gamle Midtdjurs kommune er der til dato solgt blot tre grunde. De økonomiske konjunkturer har låst markedet fast, men ejendomsmæglerassistent Bent Nielsen, John Frandsen A/S i Kolind, er alligevel forsigtig optimist.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Grundsalget boomede for nogle år siden i den gamle Midtdjurs Kommune som aldrig set tidligere, men den nuværende økonomiske situation har sat efterspørgslen i stå.
En status lige nu fortæller, at der til dato er slogt blot en grund på den private udstykning i Ryomgård i forlængelse af P.Vejsgaardsvænget, som den lokale entreprenør Søren Gerstrøm har sat sig på.
Søren Gerstrøm har endnu ikke byggemodnet hele arealet, der rummer 24 grunde, men han har planer om at gøre det inden for det næste par måneder.
På Ørnevænget i Kolind, hvor der er 11 grunde i udbud, er til dato solgt de to. Den ene har borgmesterkandidat for Venstre i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft, købt, og det er der intet mærkeligt i, idet han sammen med sin tidligere politiske kollega fra kommunalbestyrelsen i Norddjurs, Jens Meilvang, er mændene bag udstykningen på trekantsområdet ved rundkørslen ved Bugtrup.
"Det er stilstand lige nu, men der er grund til forsigtig optimisme, fordi vores salgstal eksempelvis for august 2009 vil være bedre end de tilsvarende tal for august i 2008. Så det går den rigtige vej trods alt," siger ejendomsmæglerassistent Bent Nielsen, John Frandsen A/S i Kolind, der forestår salget af grunde på de to udstykninger.
"Der har været interesse, men det er ikke blevet til noget konkret. I Ryomgård vil det blive lidt lettere for kunderne at orientere sig, når udstykningen er blevet byggemodnet, og det vil også gøre det lettere at sælge," påpeger Bent Nielsen.

Publiceret 22 August 2009 10:31