Debat:

Ved politikerne, hvad de vil?

Af
Af Kim Jacobus Paulsen

spidskandidat for Det Radikale Venstre Norddjurs og Jan Rønne

formand for Det Radikale Venstre Norddjurs:

I et læserbrev af 10.8. udtrykte vi utilfredshed med, at borgerne i Norddjurs Kommune ikke får en reel mulighed for at vurdere den nye kommuneplan, fordi den kun kan læses på nettet. Vi foreslog derfor, at man hurtigst muligt udarbejder en trykt og forkortet udgave af planen på 60-70 sider med de overordnede idéer og visioner – en udgave, der skal være tilgængelig for alle interesserede.
Dette afvises i et indlæg den 12. august af formanden for Kultur- og udviklingsudvalget, Lars Møller med den begrundelse, at den vil gøre mere skade end gavn. »For hvad skal vi vælge ud?« spørger han.

Svaret er enkelt: Man skal vælge det væsentlige ud – alt hvad der er værd at beskæftige sig med i en debat. Borgerne skal vide, hvad kommunalpolitikerne har som mål for kommunen og hvilke midler, de vil bruge for at nå disse mål. De skal også vide, hvor der er problemer, og hvor der skal træffes ubehagelige valg.
Med eventuel hjælp af en god journalist må det være muligt for kommunens sagsbehandlere at løse denne opgave.
Men måske har kommunens politikere ingen visioner og overordnede planer for kommunens udvikling i fremtiden. Er det den egentlige begrundelse for, at man ikke vil lade borgerne vide, hvad kommuneplanen går ud på?

Kim Jacobus Poulsen

Kim Jacobus Poulsen

Jan Rønne

Jan Rønne

Publiceret 17 August 2009 09:46