Børnene måtte lige vente en stund, før de gik løs.

Børnene måtte lige vente en stund, før de gik løs.

Billedgalleri:

En våd legedag i Kolind Svømmebad

Trænerne røg som altid i vandet med fuld musik på årets sidste svømmedag.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Når Svømmeklubben Delfinen afholder årets sidste svømmedag i Kolind Svømmebad, gælder alle kneb. Der er dømt store legedag i det våde element i et par timer, og det nyder børnene.
Sæsonens svømmetrænere måtte også i år lide den tort at blive skubbet i vandet. Enkelte havde taget deres forholdsregler. De var klædt behørigt på til at skulle droppes i et af bassinerne. Børnene nød det alligevel.

Delfinens formand, Gitte Lund Johnsen (tv), modtog på svømmeklubbens vegne en check på 10.000 kroner fra Nordea-Fonden af Claus Wistoft (i midten), formand for Nordeas bankråd, og Ole K. Andersen, filialdirektør i Grenaa.

Delfinens formand, Gitte Lund Johnsen (tv), modtog på svømmeklubbens vegne en check på 10.000 kroner fra Nordea-Fonden af Claus Wistoft (i midten), formand for Nordeas bankråd, og Ole K. Andersen, filialdirektør i Grenaa.

En check på 10.000 kroner

Med til at give den afsluttende svømmedag ekstra farve var et besøg fra repræsentanter for Nordea. Filialdirektør Ole K. Andersen, Grenaa, og formand for Nordeas bankråd, Claus Wistoft, Kolind, havde en check med fra Nordea Fonden til Delfinens formand Gitte Lund Johnsen på 10.000 kroner. Pengene er allerede investeret i svømmeudstyr.
Wistoft, der også er Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs ved det forestående kommunalvalg, sagde ved overrækkelsen, at han som borger i Kolind hvert år kunne konstatere, at der var livlig polemik om nu Kolind Svømmebad åbnede eller helt lukkede ned.
"Heldigvis er det åbnet hvert år, og det håber jeg, at badet må blive ved med, for det er til glæde for mange mennesker," sagde den måske kommende Syddjurs borgmester.

Publiceret 13 August 2009 15:08