Ved overrækkelsen af checken, f.v. Søren Jensen, Lasse Eriksen og Helene Eriksen.

Ved overrækkelsen af checken, f.v. Søren Jensen, Lasse Eriksen og Helene Eriksen.

Biler i Ørsted fylder pengetanken i Rougsø FF

Salg af kontokort hos UNO-X i Ørsted har resulteret i et tilskud til Rougsø FF på godt 5.000 kroner.

Af
Af Anette Bonde

For knap halvandet år siden lavede Rougsø FF og Søren Jensen UNO-X Ørsted en samarbejdsaftale om kontokort.
Den gik ud på at, klubbens medlemmer og andre, som havde lyst til at støtte Rougsø FF, oprettede et kontokort ved UNO-X og ved oprettelsen anførte, at de støttede Rougsø FF. For hver liter benzin, de derefter tankede ved UNO-X i Ørsted, ville der falde nogle ører af til Roogsø FF. Indtil nu har 35-40 oprettet et sådant kontokort, og Søren Jensen og Helene Eriksen kunne før sommerferien overdrage en check på 5.146,54 kroner til Rougsø FF, der var repræsenteret  ved Lasse Eriksen.

Til sommerfest?

Søren Jensen oplyser, at han godt kunne tænke sig at øremærke beløbet til en sommerfest i Ørsted.
Det fordrer, at endnu flere bakker op, så beløbet bliver endnu større. Det går den rigtige vej. Ordningen er tilsyneladende ved at blive kendt i området, og hvor oprettelsen af kontokort i begyndelsen gik lidt trægt, så bliver der nu oprettet nye kort hver uge.

Flittig sponsor

Søren Jensen støtter også Rougsø FF på anden vis. Ud over ordningen med kontokortene sponserer han og UNO-X tillige et børnehold med spillersæt, bandereklame og annonce i kampprogram.

Publiceret 13 August 2009 09:34