Serie af dagindbrud fortsætter i Grenaa

Bærbare computere og sparegrise stjålet ved dagindbrud i tre villaer i Grenaa.

Af
Af Martin Schultz

De tyve, som gennem den seneste tid i Grenaa har hærget villakvarterer med dagindbrud, fortsatte deres metier torsdag. Tre villaer blev udsat for indbrud, som både hvad indtrængen og tyvekoster angår følger mønstret fra de tidligere indbrud.
Tirsdag gik det ud over en villa i Solvangsallé, hvor et kældervindue blev brækket op i middagsstunden mellem kl. 12.30 og kl. 13.00. Fra villaen blev der stjålet kontanter.

To indbrud på Hjorterodsvej

De samme tyve har formentlig været på spil i dagtimerne tirsdag på Hjorterodsvej i Grenaa. I en villa blev der i tidsrummet fra kl.9.00 til 14. 30 brækket et vindue op i soveværelset og stjålet en bærbar PC af mærket HP og sparegrise med mindre kontantbeløb.
I en anden villa blev et kældervindue slået i stykker. Der blev stjålet to bærbare computere, et Canon spejlreflekskamera med telelinse og kontanter.

Publiceret 05 August 2009 10:29