IF Midtdjurs spiller også efter sommerferien i Serie 2. Holdet er inden sidste spillerunde uden for nedrykningsfare.

IF Midtdjurs spiller også efter sommerferien i Serie 2. Holdet er inden sidste spillerunde uden for nedrykningsfare.

Seriefodbold:

IF Midtdjurs reddede en ny sæson i Serie 2

Med en 4 - 3 hjemmesejr over Skovbakken sikrede IF Midtdjurs sin forbliven i Serie 2. Godt målmandsspil af Peter Have og en god holdindsats krydret med flere gode individuelle præstationer sikrede sejren.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Både IF Midtdjurs og Skovbakken havde brug for en sejr, da de forleden krydsede klinger på Ryomgård Stadion. Begge hold kunne sikre deres forbliven i Serie 2 med en sejr, medens et nederlag omvendt ville betyde, at nedrykningsspørgsmålet var et tema.
IF Midtdjurs startede godt skabte flere chancer. Ikke mindst fordi Kasper Jakob Jensen og Ulrich Thy Jensen med deres driblinger og gode teknik kreerede flere muligheder.
Det var dog Skovbakken, der først kom på tavlen efter godt ti minmutters spil efter en hjørnesparkssituation.
En solotur af Kasper Jakob Jensen efter et kvarter og en afsluttende frispilning af Jonas Simonsen førte til en IF Midtdjurs udligning.
Samme Jonas Simonsen brændte kort efter en gigachance efter oplæg fra Ulrich Thy Jensen. I helt frit position fik unge Simonsen kun afsluttet forkølet og lige på Skovbakken keeperen.
Inden pausen slog Skovbakken contra, da en af udeholdets spillere præsterede en flot dribletur i venstre side. Hans indlæg blev sikkert omsat til scoring af en fri medspiller i straffesparksfeltet.



Flot 2. halvleg af IF Midtdjurs

IF Midtdjurs Midtdjurs kom ud til 2. halvleg med en helt anden indstilling og efter kun et minuts spil scorede Kasper Jakob Jensen et fantastisk mål, hvor han afdriblede tre Skovbakken spillere på en længere løbetur fra midterlinien. Hans afslutning blev placeret helt oppe under overliggeren i Skovbakken målet.
Kort tid senere scorede den ældste af brødrene Simonsen, Jesper Simonsen, et flot hovedstødsmål efter hjørnespark, og efter et kvarters spil var det Mads Søndergaard Thomsen, der øgede til 4 - 2.
Skovbakken opgav dog ikke ævred, men fortsatte ufortrødent med at gå efter en sejr. En reducering fem minutter før tid satte IF Midtdjurs under pres, men hjemmeholdet red stormen af.
"E n flot holdindsats af alle spillere. Peter Have i målet stod godt og ude i marken gjorde Kasper Friis, Kasper Jakob Jensen og Ulrich Thy Jensen det alle fremragende," lyder det fra IF Midtdjurs træner Ingi Thordarson.

Publiceret 17 June 2009 09:58