Finn Pedersen, Kolind Boghandel og de øvrige handlende i Kolind, viser flaget på torsdagens Minimesse.

Finn Pedersen, Kolind Boghandel og de øvrige handlende i Kolind, viser flaget på torsdagens Minimesse.

Mød Kolinds handelsliv til Minimesse i Byhallen

Der er flot opbakning fra hele handelslivet i Kolind til torsdagens Minimesse i den gamle markedshal i byen.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kolind Handelsstandsforening tænker nyt ved dette års sommerfest. De tidligere års Open by Night arrangementer bliver i år afløst af en Minimesse i Byhallen, hvor handelslivet vil vise flaget.
"Vi har oplevet virkelig god opbakning fra vores medlemmer til arrangementet, og i bestyrelsen har vi positive forventninger til Minimessen, som vi har planlagt i samarbejde med et eventburau," siger Claus Tikær, Sportigan, næstformand i Kolind Handelsstandsforenings bestyrelse.
Kolind Handelsstandsforening har prøvet at arrangere en messe ved en tidligere sommerfest, og dengang var der fuldt hus og stor interesse.
"Vi håber naturligvis, at det samme sker denne gang. Ved at holde os indendørs er vi ikke så afhængige af vejr og vind, som det er tilfældet, når vi holder Open by Night," siger Tikær, der sammen med resten af bestyrelse ikke har sat et succeskriterium op for, hvor mange mennesker de gerne ser lægge vejen forbi Byhallen, men 300 mennesker vil fylde godt op i markedshallen.

Den clairvoyante Annemarie Østersø har en stand på torsdagens Minimesse i Byhallen arrangeret af Kolind Handelsstandsforening

Den clairvoyante Annemarie Østersø har en stand på torsdagens Minimesse i Byhallen arrangeret af Kolind Handelsstandsforening

Clairvoyance

Den clairvoyante Annemarie Østersø er med på Minimessen, som en af dem, der også skal være med til at trække folk til huse. Clairvoyance er fransk og betyder klarsyn eller det at se klart. Hun vil give et bud på til de, der måtte ønske det, hvad fremtiden bringer.
"Der findes ingen klar opskrift for, hvordan man som clairvoyant arbejder. Nogle clairvoyante anvender f.eks. remedier til at synliggøre budskaberne, andre ikke. Jeg selv har stor glæde af at bruge tarotkort sammen med mine evner. Endvidere kan jeg fortælle, at jeg selv opdagede mine evner, da jeg var omkring 14 år," fortæller Annemarie Østersø på sin hjemmeside www.ostersoe.dk .

Pokerbord

Hvis damerne er til clairvoyance, er mændene sikkert mere til et slag poker. Korthajerne har arrangørerne også tænkt på, så på et godt sted i Byhallen bliver der opstillet et stort pokerbord, hvor både øvede og mindre øvede kan komme forbi. Der er mulighed for at få instruktion, før man kaster sig ud i spillet.

Publiceret 17 June 2009 18:50