Auning tabte hjemmekampen mod Kjellerup Grundlovsdag.

Auning tabte hjemmekampen mod Kjellerup Grundlovsdag.

Seriefodbold:

Auning tabte til Kjellerup i Jyllandsserien

Ambitiøse og pengestærke Kjellerup bevarede håbet op om oprykning til Danmarksserien med en sikker 3 - 0 sejr over Auning Grundlovsdag på Auning Stadion.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Auning træner Jeppe Friis var tilfreds med sit holds indsats trods 0 - 3 nederlaget til ambitiøse Kjellerup Grundlovsdag på Auning Stadion.
Ifølge Friis arbejdede spillerne godt nok for sagen, men flere havde problemer med førsteberøringerne, og det kan skyldes, at spillernes træningsindsats har været skuffende på det sidste.
Auning IF har allerede opfyldt målsætningen om at løse billet til Jyllandsserien efter ferien, og det kan være årsagen til, at nogle spillere er gået lidt ned i kadence.
Kjellerup havde første gang held til at overliste Aunings dygtige målmand Martin Fanø Laursen i det 26. minut.
Målmand Laursens fætter, Mogens Laursen, måtte i første halvleg holde pause i ti minutter, fordi dommeren gav ham gult kort, fordi den hurtige forward brokkede sig rigeligt over flere dommerkendelser.




Generelt havde Auning svært ved at spille sig til chancer. Kjellerup var gode til at forudse Aunings lange bolde op til Mogens Laursen.
Kjellerup scorede til 0 2 i anden halvlegs 23. minut og til 0 3 i det 42. minut.
Der resterer to spillerunder i Jyllandsserien.

Publiceret 06 June 2009 17:22