Ved overrækkelsen af hjertestarteren på Kulturhuset Pavillonen: Jesper Jul, leder af Kulturpavillonen (nummer 2 f.v.), Christian Ehrenreich, tidligere salgsleder Tuborg, Carl Peter Christensen, fmd. Hjerteforeningen (nummer 3 f.v.), Søren Østergård, næstformand i Hjerteforeningen og Børge Jensen, bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen.

Hjertestarter klar i Pavillonen i Grenaa

Hjerteforeningen i Norddjurs har sat sin anden hjertestarter op. Nu har gæster i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa også en hjertestarter indenfor rækkevidde, hvis uheldet er ude.

Af
Af Anette Bonde

Hjerteforeningen i Norddjurs har netop sat hjertestarter nummer to op. Denne gang var det Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, der fik glæde af hjerteforeningens initiativ. tidligere har hjerteforeningen i Norddjurs opsat en hjertestarter ved SuperBrugsen i Auning, der bor dør om dør med Sparekassen Djursland.
Hjerteforeningen har indsamlet penge til hjertestarterne, og disse er doneret af Tuborgfondet og Norddjurs Kommune.
Udover de første to hjertestartere, der er sat op, vil Hjerteforeningen sætte hjertestartere op udvendig ved Djurslands bank i Auning og på Hovedgaden 41 i Allingåbro.
Men Hjerteforeningen stopper ikke ved dette. Foreningen er i færd med at søge penge til en hjertestarter ved Ørum Aktiv Center samt én ved Djurslands bank i Ørsted.

Publiceret 17 April 2009 08:00