28 årig mand fra Grenaa flækkede læben på politimand

Af
Af Lars Norman Thomsen

I den årle morgenstund, Langfredag klokken 05.20, blev politiet alarmeret om en beruset mand, som i højrøstet tilstand var ved at "møve" sig ind i en lejlighed på de Lichtenbergvej i Grenaa uden at have adkomst til det. Manden forsøgte at sparke en dør ind.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor den berusede mand satte sig så meget til modværge, at politiet måtte anvende peberspray for at pacificere ham.
Den 28 årige blev taget med på stationen i Grenaa, men undervejs i bilen er han stadigvæk meget ophidset og flækker med et slag læben på en politimand.
Manden, der i forvejen er kendt af politiet, kan se frem til bl.a. en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.

Publiceret 10 April 2009 09:58