Ung mand på afveje i Trustrup

En 17 årig ung mand begik både indbrud og lavede omfattende hærværk i Trustrup lørdag morgen.

Af
Af Lars Norman Thomsen

En 17 årig ung mand fra lokalområdet var kommet helt på afveje lørdag morgen, hvor han først brød ind hos Sole Minkfoder A/S. Han ødelagde her forskelligt inventar og fik også startet en truck, som han kørte videre på til Østdjurs 91's klubhus, hvor han smadrede et elskab.
Turen stoppede ved byens fjernvarmeværk. Her "smed" han trucken.
Den unge mand, som var kendt af politiet i forvejen, blev senere anholdt og sigtet for indbrud og hærværk.

Publiceret 01 March 2009 08:48