Direktør Keld Hummel i Hummels Gulvservice A/S som åbner ny gulvbutik i Hornslet onsdag 11. marts.

Direktør Keld Hummel i Hummels Gulvservice A/S som åbner ny gulvbutik i Hornslet onsdag 11. marts.

Manden på gulvet når nye højder

Direktør Keld Hummel i Hummels Gulvservice A/S i Hornslet ser frem til åbningen af ny gulvbutik på Eskerodvej i Hornslet.

Af
Af Mogens Greve

Der arbejdes for tiden på fuld kraft for at gøre det store butikslokale i Gulvshoppen på Eskerodvej i Hornslet klar til åbningen den 21. marts.
Manden på gulvet er direktør Keld Hummel som fortæller, at der i butikken bliver salg af et stort udvalg af gulve samt diverse gulvplejemidler m.m.

28 ansatte

Hummels Gulvservice A/S og Hummels Gulvprodukter A/S med i alt 28 ansatte købte i 2008 de 5.000 m2 lokaler på Eskerodvej i Hornslet af Bo-Concept og flyttede ind 1. oktober 2008.
Lokalerne er sat i stand, og på nær cirka 800 m2 som er udlejet til Kirkens Korshær, skal virksomheden selv bruge resten.
Virksomheden lå tidligere bag ved Ikea i Århus.

Private og erhvervskunder

Hummels Gulvservice arbejder med gulve, trapper, badeværelser og indretning og servicerer såvel private kunder som boligforeninger og store industri- og erhvervsvirksomheder og indgår både i udbudte og indbudte licitationer.
Det primære forretningsområde dækker fra Randers til Århus og Horsens samt hele Djursland.

Alle slags gulve

"Vi udfører alle slags gulve fra start til slut og renoverer eksisterende gulve og trapper, fortæller direktør i Hummels Gulvservice, Keld Hummel.
"Vi laver også totalrenoveringer af kontorlokaler - fra gulv til gardiner og tømrerarbejde."

Gulvprodukter

Hummels Gulvprodukter A/S er et søsterselskab som blandt andet sælger slibemateriale, træplejemidler og gulvsliberværktøj.
Sortimentet indeholder også vandbaserede træolier og gulvlakker samt sæber til rengøring og vedligeholdelse af trægulve.
En del af produkterne produceres på Eskerodvej.

Begge ben på gulvet

I tiden før finanskrisen holdt virksomheden begge ben på gulvet og kastede sig ikke ukritisk ud i nye opgaver, selv om mulighederne var mange.
"Det betyder, at vi i dag ikke mærker nær samme nedgang som flere andre, og vi har ingen aktuelle planer om fyringer og nedskæringer," fortæller Keld Hummel.

Direktør Keld Hummel er klar til startskuddet for den nye butik, Gulvshoppen, som åbner på Eskerodvej onsdag 11. marts.

Direktør Keld Hummel er klar til startskuddet for den nye butik, Gulvshoppen, som åbner på Eskerodvej onsdag 11. marts.

Reception

Hummels Gulvservice A/S og Hummels Gulvprodukter A/S holder reception på Eskerodvej 18 for forretningsforbindelser tirsdag 10. marts og for alle øvrige onsdag 11. marts - i forbindelse med åbningen af den nye butik, Gulvshoppen.

Publiceret 01 March 2009 13:15