Trafikuheld i Mørke onsdag aften

Af
Af Lars Norman Thomsen

Onsdag aften ved 18-tiden overså en 52 årig mand fra Mariager-området, at han havde ubetinget vigepligt, da han i sin bil kørte fra Rosenholmvej ud på Randersvej. Her kom en 22-årig kvinde fra Ebeltoft kørende i sydlig retning på samme tidspunkt. Sammenstødet var uundgåeligt.
Begge involverede blev i ambulance bragt til Randers Sygehus, hvor man konstaterede, at de var sluppet fra trafikulykken uden større men. Den 52-årige mand blev dog indlagt til observation for en mulig hjernerystelse.

Publiceret 12 February 2009 08:02