Karen Andreasens hovedopgave bliver at skaffe flere elever til højskolens kurser.

Karen Andreasens hovedopgave bliver at skaffe flere elever til højskolens kurser.

Ny formand går ind for klassisk højskole

Den nye formand for Europahøjskolen på Kalø, Karen Andreasen, går sammen med en enig bestyrelse ind for en højskole båret af klassiske højskoleværdier.

Af
Af Martin Schultz

Efter generalforsamlingen forleden satte lærer og UU-vejleder ved Rønde Skole, Karen Andreasen, sig til rette i formandsstolen på Europahøjskolen på Kalø. Og Karen Andreasen er helt klar over, hvad det er for en højskole hun ønsker på Kalø. ”Jeg går ind for den klassiske højskole. Her kommer eleverne for at opnå livskompetencer – og dem er det svært at give karakterer i.” Karen Andreasen har en enig bestyrelse bag sig i dette synspunkt, som forstander Erik Boel ellers udfordrede omkring årsskiftet med udmeldinger om at Europahøjskolen på Kalø ville indføre eksaminer og karakterer. Den daværende formand Henrik Vinther skød denne provokation ned på stedet. I medierne blev højskoleforstanderens udmelding da også mest opfattet som et forsøg på at skabe opmærksomhed om sin meget elevfattige højskole.

Der skal tiltrækkes flere elever

Den nye formand Karen Andreasen er klar over, at hendes opgave i høj grad består i at tiltrække elever til højskolens lange kurser. Forårsholdet er nærmest ikke eksisterende, og højskolen befolkes helt overvejende af 30-35 sprogelever. Som lærer og især UU-vejleder gennem de seneste år, mener Karen Andreasen at kende til unge menneskers interesser og behov. ”Jeg brænder for unge mennesker og har et rimeligt godt kendskab til, hvad unge mennesker ønsker sig.”

Inspiration mellem højskole og lokalbefolkning

Karen Andreasen ser foran sig en ganske almindelig højskole, som skal fokusere på at forstå verden med et europæisk og globalt udsyn. ”Vi skal kende vores ståsted i en globaliseret verden, ikke bare som danskere, men også som europæere.” Hun bakker op om forstander Erik Boels meget åbne højskole. Mange arrangementer lægges om aftenen, så også den lokale befolkning kan deltage i foredrag og debatter. ”Elever på højskolen og lokalbefolkningen kan inspirere hinanden. Den gensidighed synes jeg er meget positiv.

null

Publiceret 12 February 2009 12:54