Jan Petersen, socialdemokratisk borgmesterkandidat i Norddjurs, er tilfreds med trafikforliget på Christiansborg.

Jan Petersen, socialdemokratisk borgmesterkandidat i Norddjurs, er tilfreds med trafikforliget på Christiansborg.

S-borgmesterkandidat:

Et flot trafikforlig

Den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Norddjurs, tidligere folketingsmedlem Jan Petersen, er glad for indholdet af trafikforliget set med Norddjurs briller.

Af
Af Lars Norman Thomsen

"For Norddjurs Kommune er det et meget flot trafikforlig, som politikerne på Christiansborg har indgået. Jeg er glad for indholdet og jeg er glad for at forliget er bredt," siger Jan Petersen, tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet og kommende borgmesterkandidat for partiet i Norddjurs.
"Jeg er vidende om, at der er udført et solidt stykke lobbyarbejde forud for forliget af alle gode lokale kræfter. Det gælder Grenaa Havn og det gælder vore lokale folketingsmedlemmer, der skal have deres del af æren for en effektiv og direkte kontakt til partiernes trafikordfører. Det ser vi nu resultatet af blandt andet i form af en forundersøgelse til 5 millioner kroner, der skal vise behovet for en ny vejforbindelse til havnen nord om Grenaa. Det er en anerkendelse af Grenaa Havn som en af fremtidens meget stærke havne i Danmark."


Letbaneprojektet

Jan Petersen hæfter sig også ved, at der er sikret statslige penge til Letbaneprojektet.
"Det giver den fornødne sikkerhed for, at trafikforliget om opgraderingen af Grenaa-banen i 90-erne nu realiserer målsætningen om et S-togsligende kollektivt trafiksystem omkring Århus, som også indbefatter Grenaa og Trustrup i Norddjurs," siger Jan Petersen.
"Opgraderingen af strækningen af Ryomgård - Grenaa er dog ikke nævnt, men et forlig skal udmyntes mere konkret, og vi har afsættet nu."

1 milliard til cykelstier

I forliget er der afsat 1 milliard til cykelstier, og det giver også muligheder i Norddjurs Kommune.
"Jeg regner med, at en sådan pulje også kan bruges udenfor de største byer og jeg håber det giver os mulighed for at øge anlægget af cykelstier i kommunen med statslige bidrag," siger Jan Petersen.

Anholt

Jan Petersen vil have undersøgt om det også giver muligheder, at der er afsat midler til i færgeinvesteringer i småøer.
"Selvom vi har foretaget den store investering i færgen til Anholt, må vi nærlæse forliget og se om det også giver os muligheder", siger Jan Petersen.

Publiceret 31 January 2009 08:51