Norddjurs glæder sig over støtte til det nordlige hængsel

En del forlketingspolitikere har meldt ud i pressen, at de støtter "det nordlige hængsel". Det vækker glæde i Norddjurs.

Af
Af Anette Bonde

Hvis det går som forventet, indgår folketingets partier i denne uge en aftale om de kommende års trafikinvesteringer.
Forud for aftalen har en del folketingspolitikere meldt ud til pressen, at de støtter det såkaldt nordlige hængsel til Djursland syd on Randers. Det er en fire kilometer lang motorvejsstrækning mellem Assentoft og Sdr. Borup, som vil koble Djursland direkte til motorvej E45. I syd er hængslet allerede etableret via motorvejsstrækningen mellem Søften og Skødstrup.
Borgmester i Norddjurs Kommune
Torben Jensen glæder sig over opbakningen til det nordlige hængsel.
"Det nordlige hængsel vil få en enorm betydning for udviklingen på Djursland. Projektet er et rygstød til erhvervsudviklingen, vil sikre nem adgang til områdets mange attraktioner og give Norddjurs et kæmpe løft som attraktiv bosætningskommune. Det nordlige hængsel vil være en trafikal aflastning i sig selv, men er også en vigtig forudsætning for at løse trængselsproblemer på vejnettet på længere sigt", siger han.

Publiceret 28 January 2009 16:38