Anne-Mette Winther Christiansen inviterer til åbent hus på Rådhuset i Rønde mandag 16. februar - socialdemokrater er også velkomne.

Anne-Mette Winther Christiansen inviterer til åbent hus på Rådhuset i Rønde mandag 16. februar - socialdemokrater er også velkomne.

Mød Venstres folketingsmedlem i Djurskredsen på Rådhuset i Rønde

Anne-Mette Winther Christiansen inviterer til åbent hus mandag 16. februar på Rådhuset i Rønde sammen med partifællerne, byrådsmedlem i Syddjurs Jørgen Brøgger og medlem af Regionsrådet, Alice Espeholt.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Venstres lokale folketingsmedlem, Anne-Mette Winther Christiansen har bragt ikke mindst de socialdemokratiske sind i kog på det seneste med et debatindlæg i de lokale aviser, hvor temaet er Syddjurs Kommunes dårlige økonomi. Hun beskylder direkte borgmester Vilfred Friborg Hansen for at have tilbageholdt oplysninger til borgerne om, hvor galt det er fat i Syddjurs Kommune.
Denne svada og mange andre emer er der mulighed for at diskutere med Anne-Mette Winther Christiansen, Venstres gruppeformand i Syddjurs, Jørgen Brøgger og partiets medlem af Region Midt, Alice Espeholt, når trioen invitererer til åben træffetid mandag 16. februar på Rådhuset i Rønde.
"Vi inviterer alle borgere med i debatten. Både kritik, ros og alternative forslag er meget velkomne, når vi denne gang vil tage fat på en diskussion om både kommuneøkonomi og nye tiltag på sundhedsområdet" udtaler Anne-Mette Winther Christiansen.
Mødet finder sted Rådhuset i Rønde, Hovedgaden 77, 8410 Rønde fra klokken 16-18.

Publiceret 28 January 2009 08:57