Bluesmusikeren Tim Lothar er kåret til årets bluesnavn i 2008

Bluesmusikeren Tim Lothar er kåret til årets bluesnavn i 2008

Åbent Hus til jubilæum på Kulturministeriet i Ebeltoft

Fri adgang til blues på scenen og champagne og kransekage på gulvet.

Af
Af Martin Schultz

Døren står åben i Kulturministeriet for alle interesserede søndag fra kl. 14.00. Da fejrer man arrangement nr. 100 siden græsrødder og ildsjæle den 7.7. 2007 åbnede Kulturministeriet som et åbent kulturhus i Syddjurs Kommune.
"Stedet har i allerhøjeste grad vist sig at være levedygtigt ved mange frivillige menneskers hjælp. Husets force er i dag, at vi har alt det nødvendige udstyr til rådighed og derfor kan lave arrangementer, koncerter og andre kulturtilbud uden yderligere besvær og omkostninger," siger husets leder, Kristian Krog.
Jubilæumsdagen fejres med fri adgang til musik af bluesmusikeren Tim Lothar, som vil underholde med ægte støvet og beskidt bluesmusik. Desuden vil der blive serveret champagne og kransekage.
Hvad der så ellers kan ske af overraskelser på selve dagen, kan Kristian Krog ikke forudse. Men rygtet har spredt sig, at der ikke blot er åbent hus, men også åben scene senere på jubilæumsdagen.
Siden er musikere, teaterfolk, foredragsholdere og andet godtfolk strømmet ind og ud af den gamle flygtningsbarak på Festpladsen i Ebeltoft.

Publiceret 27 January 2009 10:53