Kennedys Lincoln Limousinen, som Kennedy blev skudt i, var en Lincoln 1961-model. Allerede dengang var der tale om en ombygget bil, men efter det fatale attentat blev den ombygget efter anbefalinger fra Secret Service

Mangeårig krig om præsidentlimousiner

Cadillac og Lincoln har længe kæmpet om leverancer af magtens motorer

Af
Af Christian Schacht

Måske var det den berømte Zapruderfilm af John F. Kennedys limousine i Dallas, der gjorde præsidentens firmabil til verdens mest kendte vogn. Limousinen, som Kennedy blev skudt i, var en Lincoln 1961-model. Allerede dengang var der tale om en ombygget bil, men efter det fatale attentat blev den ombygget efter anbefalinger fra Secret Service, hvor der blev monteret skudsikkert glastag, som ikke kunne afmonteres.

Samtidig fik X-100, der var kodenavnet, også mere motorkraft og blev derefter genindsat i tjeneste og nåede at betjene både Johnson, Nixon, Ford og Carter, før den blev taget ud af tjeneste i 1977. Herefter endte den sine dage på The Henry Ford Museum i Dearborn, Michigan, som avisen besøgte i sidste uge for at kigge nærmere på nogle af de gamle præsidentbiler.

Den første var til Roosevelt

Den første rigtige præsidentbil, som var skræddersyet, var Franklin Roosevelts Lincoln fra 1939. Hidtil havde der været tale om mere eller mindre standardvogne, men 'Sunshine Special', som var kælenavnet til Roosevelts køretøj, var bygget med både sikkerhed og komfort i baghovedet.

Sikkerheden var afgørende, da præsidenten allerede havde overlevet et attentat i 1933, og indretningen altafgørende, da han sad i kørestol som følge af sygdommen polio. Bilen blev opdateret i 1942 med panserplader og skudsikkert glas og kørt i garage på museet i Dearborn i 1950.

Theodore Roosevelts hestevogn En hestevogn blev foretrukket af 'Teddy' Roosevelt, og eksemplaret her er fra cirka 1902. Der var plads til to passagerer, som til gengæld kunne sidde ganske komfortabelt.

Lincoln tabte slaget

I det hele taget var det Lincoln, der primært sørgede for den præsidentielle sikkerhed i adskillige årtier, mens Cadillac leverede biler ud fra lidt mere løse aftaler. Men i begyndelsen af 1980erne accelererede Cadillac. Ronald Reagan kørte således både i Cadillac og Lincoln og fik leveret Cadillac Fleetwood Prestige i 1983. Men der var fortsat konkurrence om leveringerne, da George H. W. Bush kørte Lincoln Town Car i 1989.

Cadillac vandt endegyldigt kampen, da Clinton administrationen og Secret Service valgte Cadillac Fleetwood Brougham 1993. Lige siden har Lincoln været dømt ude og Cadillac inde.

redaktion@pola.dk

Dwight D. Eisenhowers åbne model Vognen her, en 1950 Lincoln, markerede en ny æra efter 2. Verdenskrig. Den blev først brugt af Truman og overtaget af Eisenhower, der fik monteret et flytbart tag af plexiglas, så han bedre kunne se ud.

Reaganbilen Her er bilen, der gav beskyttelse til Ronald Reagan efter attentatforsøget i 1981, hvor en vis John Hinkley forsøgte at skyde ham. Bilen overtog han i øvrigt fra Nixon, og vognen blev pensioneret i 1992.

Den sidste Lincoln-limousine En mangeårig æra sluttede i 1989, da Lincoln for sidste gang leverede en limousine til præsidenten. Passageren var George H. W. Bush. Siden har Cadillac stået for de avancerede biler.

Franklin Roosevelts bil Her er den første rigtige specialbyggede bil til en amerikansk præsident. En 1939 Lincoln, som var Roosevelts bil, og den er blandt andet udstyret med brede døre, så han kunne løftes ind og ud fra sin kørestol.

null

Publiceret 22 January 2009 03:00