Peter Friis Jensen, tidligere IF Midtdjurs og Djurs KMV, med målmandshandskerne på, laver strækøvelser første træningsdag i det nye år.

Peter Friis Jensen, tidligere IF Midtdjurs og Djurs KMV, med målmandshandskerne på, laver strækøvelser første træningsdag i det nye år.

Peter Friis Jensen vil udnytte "Faxe-effekten"

Faktisk skulle John ”Faxe” Jensen først starte i Randers FC pr. 1. juli 2009, men den tidligere EM-helt var, grundet forhenværende træner Colin Todds forkortede ophold, allerede 12. januar at finde på kronjydernes nye kunstgræsbane. Med sig har Faxe en række idéer og målsætninger, foruden et friskt syn på klubben, som tidligere KPI-, Djurs KMV- og IFM-spiller, den jættestore målmand Peter Friis Jensen, har tænkt sig at drage fordel af.

Af
Af Andreas Bo Jensen

Faxes disciplin

"Faxe beder os om at give alt til træning, hver gang. Ellers er det bare "smut". Derfor er det fedt at se, at han fra starten selv lægger hårdt ud" vurderer målmand Peter Friis Jensen, 20.
Peter Friis Jensen mener, at den disciplin Faxe lægger for dagen, falder på et tørt sted, efter den nu afgåede træner, Colin Todd:
"I starten var det forholdsvist disciplinært under Todd, men det forsvandt hen ad vejen, sammen med hans interesse for holdet".
Med sig har Faxe også et krav om en kollektiv kostplan, der inkluderer obligatorisk fælles morgen- og middagsmad. Noget, der passer spillerne godt:
"Nogle i truppen kan ikke lave mad, så de er sikret et ordentligt måltid her, og så sparer man selvfølgelig også lidt på indkøbene selv" griner Peter, der - måske ikke uden grund - i sine yngre dage gik under øgenavnet Peter "Købmand".

Peter Friis Jensen tror på, at trænerskiftet i Randers FC også kan være til hans fordel. Det store, unge målmandstalent vil gerne blive i Randers FC. Han har kontraktudløb til sommer.

Peter Friis Jensen tror på, at trænerskiftet i Randers FC også kan være til hans fordel. Det store, unge målmandstalent vil gerne blive i Randers FC. Han har kontraktudløb til sommer.

Ser positivt på tingene

Alt i alt ser Peter lyst på fremtiden. Den positive herre, med hænder så store som fuldkornsrugbrød, føler ikke, at han står med ryggen mod muren, selvom han har kontraktudløb i juli 2009.
Tværtimod mener han, at det faktum, at Faxe startede før tid, giver ham mulighed for at starte fra bunden og presse sig selv op i hierarkiet i det kronjyske. Tingenes tilstand, er den, at Peter anses som værende tredje målmand, mens andenpladsen bestrides af den et år ældre målmandskollega, Emil Ousager.
For at ændre på dette, kræver det dog, at Peter hæver niveauet. Det ser Peter stålfast i øjnene, men han ryster ikke på hånden når han siger, at han vil være med når Randers FC spiller superligakampe, om ikke i målet, så med fast plads på bænken.

Publiceret 13 January 2009 18:48