Djursland Spillemænd har spillet og turneret siden 1974 og fejrer jubilæumsåret med en vinterkoncert på Gjerrild Kro den sidste dag i februar.

Djursland Spillemænd har spillet og turneret siden 1974 og fejrer jubilæumsåret med en vinterkoncert på Gjerrild Kro den sidste dag i februar.

Vinterbal i Stenvad med Big Band musik

Den norddjurske Kulturrakets traditionelle vinterbal holder skiftedag. Djursland Spillemænd rykker til Gjerrild og Randers Big Band spiller til Big Band Bal på Stenvadcentret.

Af
Af Martin Schultz

En af Kulturrakettens faste indslag gennem ti år, vinterballet på Stenvadcentret, får nyt hovednavn i år. Efter ni år med Djursland Spillemænd som sikre trækplastre på scenen bliver vinterballet i år byttet ud med et Big Band Bal med Randers Big Band med sangerinden Rikke Buch Bendtsen som frontfigur. Derfor bliver vinterballet lørdag 21. marts et bal af format med big band musik, god mad og dans i Stenvadcentrets smukke lokaler. Djursland Spillemænd er dog ikke helt ude af arrangementet, idet orkestrets bassist, Carsten Sørensen, skal være kok og tilberede maden til festen. Carsten Sørensen er tidligere krofatter på Meilgaard Slotskro og regnes for en af egnens bedste kokke.

Jubilæumskoncert på Gjerrild Kro

Vinterballet med Djursland Spillemænd flytter i stedet til Gjerrild Kro. Kulturrakettens traditionelle lyspunkt i mørket afholdes i år 28. Februar. Her står kroværterne Helle og Hilding Hvid for traktementet. Til gengæld lover Djursland Spillemænd fuld gas på folk-rock dansemusikken til bandets første koncert i deres 35 års jubilæumssæson. Orkestret har et stort stampublikum på Norddjursland og har tradition for hvert sommer at spille en superkoncert på det store Gjerrild Kræmmermarked. ”Kulturraketten med sine mange tilbud om kulturoplevelser i Norddjurs Kommune har ti års jubilæum i år. Selv en jubilæumsraket skal udvikle sig og derfor er det vigtigt, at vi kan forny vores kulturoplevelser fra år til år,” siger Kulturrakettens koordinator Bo Jacobsen.

Publiceret 11 January 2009 11:35