Harley J. Earl så som en af de første, at bildesign er meget mere end teknik. Det skal tale til følelserne.

Harley J. Earl så som en af de første, at bildesign er meget mere end teknik. Det skal tale til følelserne.

Manden bag halefinnerne

GM's design-legende Harley J. Earl var af de største bildesignere i det 20 århundrede og manden bag en række nyskabelser

Af
Af Jens Overgaard

De største designere Et smugkig på en Lockheed P38 jetfly kan føre til meget. I slutningen af 1940'erne gjorde GM's topdesigner Harley J. Earl kort proces og føjede et par aerodynamiske halefinner på bagskærmen af den nye Cadillac 1948. Siden har verden ikke været den samme. Halefinnerne blev nemlig hurtigt kopieret af de andre mærker og de voksede op gennem 50'erne, indtil de nærmede sig det groteske - og svandt så ind i begyndelsen af 60'erne.

Finnerne er siden blevet tæt forbundet med amerikanerbilernes designmæssige storhedstid i 50'erne. Og Harley J. Earl har som en af de største bildesignere nogensinde sat et solidt fingeraftryk på såvel bilerne i dette årti - som i hele det 20 århundrede. Han var nemlig manden, der konstant skubbede grænserne. Og han var en af de første som direkte sagde, at designet er en vigtig del i markedsføringen af biler.


Udviklingen blev sat i gang, da Earl blev ansat hos GM i 1920'erne. Før den tid blev bilernes form dikteret af ingeniører, men med Earls nye lermodeller, ændrede de sig til industri-kunst med bløde former. Tag bare biler som sportsvognen Chevrolet Corvette fra 1954, den sportslige og luftige stationcar Chevrolet Bel Air Nomade fra 1957 eller den flylignende prototype Le Sabre fra 1951 med elektriske indbyggede donkrafte og sensorer, som slog kalechen op, når det regnede!

Præsident-status

Men Earl ville mere end det. Hans team stod blandt andet bag landvindinger som panoramaforruden, den integrerede bilradio, elruder og viserspeedometret - og på et tidspunkt havde Earl hele 1200 designere under sine vinger på GM's sofistikerede Tech Center.

"Harley J. Earl rangerer mellem Gud og præsidenten - uden sidstnævntes begrænsninger", lød det dengang spøgende om manden, der døde i 1969, 75 år gammel, men med et virke, som ville gøre de fleste forpustede.


Derfor er der sikkert også mange bosser i den kriseramte amerikanske bilindustri, der går og drømmer om en mand som Harley J. Earl. Vi tager temperaturen på de amerikanske bildrømme anno 2009, når vi i næste uge rapporterer fra den store internationale biludstilling i Detroit.


redaktion@lokalavisen.dk

Design-ikon De enorme halefinner som på Cadillac Eldorado 1959 er blevet et symbol på et årti, hvor bilerne udviklede sig med stormskridt, og alt kunne lade sig gøre.

Design-ikon De enorme halefinner som på Cadillac Eldorado 1959 er blevet et symbol på et årti, hvor bilerne udviklede sig med stormskridt, og alt kunne lade sig gøre.

null

Publiceret 11 January 2009 03:00