Bo Kristensen er Syddjurs Kommunes nye erhvervskoordinator.

Bo Kristensen er Syddjurs Kommunes nye erhvervskoordinator.

Syddjurs Kommune har ansat erhvervskoordinator

Erhvervskoordinatoren skal sørge for en tættere dialog mellem erhvervsliv og kommune.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Bo Kristensen, 48, mangeårig erhvervskonsulent i den nu nedlagte driftsorganisation Djurslands Erhverv, tiltrådte ved årsskiftet en nyoprettet stilling som erhvervskoordinator hos Syddjurs Kommune.
Erhvervskoordinatorens rolle bliver at være erhvervslivets primære kontaktperson i Syddjurs Kommune lige som han skal tage initiativ til aktiviteter, der kan styrke dialogen mellem kommune og erhvervsliv.
Da man i Djurslands UdviklingsRåd (DUR) i efteråret 2008 besluttede at foreslå kommunalbestyrelsen i Norddjurs og byrådet i Syddjurs, at den fremtidige erhvervsindsats burde trækkes hjem til rådhusene og have udgangspunkt her, besluttede man samtidig at nedlægge Djurslands Erhverv og tilbyde medarbejderne herfra ansættelse i kommunerne.

Erhvervslivets første kontaktperson

Bo Kristensen, der bor i Aarhus og er uddannet cand. scient i geografi, har arbejdet de seneste 17 år i konsulentbranchen, heraf syv år i Djurslands Erhverv, bliver Syddjurs Kommunes mand i forhold til erhvervslivet.
"Jeg skal været erhvervslivets første kontaktperson hos Syddjurs Kommune og har til opgave at sørge for et bedre samspil mellem kommune og erhvervsliv," siger Bo Kristensen, som er placeret i afdelingen for plan, udvikling og kultur.
"Du kan godt sige, at jeg bliver en form for filter mellem kommunen og erhvervslivet. Ham, der via opsøgende og udadvendt virksomhed kender til erhvervslivets behov og svarer på spørgsmål eller sørger for, hvis jeg ikke selv kan svare, at en anden medarbejder på kommunen hurtigst muligt får afleveret et svar," siger Bo Kristensen, der understreger, at han naturligvis er kommunens mand, men han bliver ikke bureaukraten bag et skrivebord. Erhvervslivet vil opleve en dynamisk og uadvendt erhvervskoordinator, der i forvejen har et stort kendskab til erhvervslivet på Djursland i alle dets afskygninger.
"Jeg har godt nok aldrig tidligere arbejdet i en offentlig organisation, men jeg ser frem til at lære nye arbejdsgange og en ny kultur at kende samtidig med, at jeg kan byde ind med min erfaringer fra mit arbejde i det private erhvervsliv,".

Publiceret 09 January 2009 09:48