Nationalpark Mols Bjerge, et fristed for naturelskere - eller indbrudstyve?

Af
Af Betty Højgaard Sognepræst - Agri præstegård

"Mandag 29. december 2008 kørte jeg, som så ofte før, en tur ud i Mols Bjerge, for at gå en tur med min hund. Jeg var væk ½ times tid, og da jeg kom tilbage og låste min bil op, så jeg, at der var glasskår over det hele. Den ene siderude var smadret, og handskerummet var lukket op. Alt var rodet rundt. Min pung var væk. Deri var kørekort og Dankort, samt diverse andre kort og kontanter. Jeg ringede fra min mobiltelefon og fik alt lukket og spærret og jeg ringede og til politiet, som venligt optog rapport. Lidt senere, da jeg var kommet hjem og det værste chok havde lagt sig, ringede jeg til et par, som jeg havde mødt derude og stået og snakket med, for at høre, om de havde lagt mærke til noget. Det havde de. En bil af samme mærke og farve, som jeg havde mødt på vej derud, og lagt mærke til fordi den kørte i høj fart, havde de set ved Tinghulen. En ung mand svarende til ham jeg havde set i bilen, havde gået rundt om deres bil og vakt deres mistænksomhed. "Han lignede ikke en, der var ude at gå tur," som de sagde. Så de havde skrevet bilens registreringsnummer ned. Det fik jeg, samt deres udsagn om, at de gerne ville vidne.
Jeg ringede straks derefter igen til politiet, som venligt optog rapport. På mit spørgsmål om, hvad politiet ville gøre ved det, svarede den venlige politimand, at de ikke ville gøre andet, end skrive den anmeldelse ned, som jeg var kommet med, og der sikkert ville gå mindst en uge, før nogen så på sagen. De havde da slået op i deres register og set, at den bil, der var set derude, ganske rigtigt svarede til den jeg havde set. De kunne også se, hvor bilens ejer bor. Jeg protesterede og udtrykte min frustration over, at almindelige fredelige borgere bare bliver udsat for det jeg, og mange andre i det forløbne år, er blevet udsat for derude, men der var ikke ressourcer til at gøre mere.
Der stod jeg. Med en bil jeg ikke kunne køre i. Uden kørekort og penge. Og uden ID. Og frarøvet noget meget fundamentalt i et demokratisk samfund: Min frihed. Jeg følte mig befamlet og krænket og trådt på. Og med et politi, der ikke ville eller kunne gøre noget ved det, kom jeg også til at føle mig retsløs.
Kan man bare køre ud i Mols Bjerge og smadre folks bilruder og ødelægge og stjæle og komme godt fra det? Eller skal der overvågningskameraer op derude. De ville da pynte i fyrretræerne og i de smukke bakker.
Har vi fået et samfund, hvor alt det er tilladt, fordi ingen har ressourcer til at tage sig af det?
Er det lovløsheden, der har fået lov til herske?
Eller skal vi have P-huse ved alle indkørsels-veje, overvågede?
Skal jeg bare sidde her og bruge døgn og søvnløse nætter og masser af penge for at skaffe mig alle mine kort og pinkoder igen og være glad for at jeg, i den uge, der er gået, har været nødt til at undvære min bil i den tid, det tager, at få en ny rude i, midt i en juleuge, hvor jeg er på arbejde, og køre uden kørekort, fordi jeg skal passe mit arbejde og i øvrigt selv må køre til Århus og Grenå, hvis jeg vil gøre mig nogen forhåbning om, i det mindste at få mig et midlertidigt kørekort? Uden kørekort?! Hvis jeg var blevet stoppet i et rutinecheck og ikke havde mit kørekort på mig, ville jeg så have fået en bøde?
Skal jeg selv betale for at få alt det igen, fordi én eller anden, bare lige kom forbi derude? Eller måske har for vane at komme forbi!
Jeg ved godt, at der er langt værre ting, som politiet desværre skal tage sig af, men er vi på vej derhen, at indbrud og tyveri som dette, bare bliver lagt hen i en bunke, så har man jo derved gjort det lovligt. Og så er vi gjort retsløse."

Publiceret 05 January 2009 08:57