Ove Finnerup fra Risskov skrabede sig til et rejsegavekort på 10.000 kr. med Happydays i Lokalavisens skrabejulekalender.

Ove Finnerup fra Risskov skrabede sig til et rejsegavekort på 10.000 kr. med Happydays i Lokalavisens skrabejulekalender.

Vinderen er fundet!

Den heldige vinder af hovedpræmien i Lokalavisens skrabejulekalender er lun på Frankrig. Konen vil gerne til Bornholm, men mon ikke der kan blive råd til begge dele med rejsegavekortet på 10.000 kr. med Happydays.

Af
Af Jeppe Rafn

Folkepensionist Ove Finnerup fra Risskov ved Århus plejer aldrig at vinde noget, når han spiller eller deltager i konkurrencer. Han er ikke just venner med Fru Fortuna, men han har nu tilgivet lykkens gudinde, efter at hun trak ham ud som hovedvinder af Lokalavisens online skrabejulekalender.
Skrabejulekalenderen har været et kæmpe hit blandt læserne. Der er i løbet af december blevet skrabet ikke færre end 132.000 gange på www.lokalavisen.dk, der er hovedportalen til Politikens 20 lokalaviser i Danmark. Alle 132.000 "skrab" har deltaget i udtrækningen af Happydays rejsegavekortet på 10.000 kr., så Ove Finnerup må siges at have været en kende heldig.

"Hold da op, det ligger ikke til os at vinde, så man er en lykkelig mand, når man får sådan en besked. 10.000 kr. er mange penge som folkepensionist," siger Ove Finnerup.

Vandt to præmier

Foruden hovedpræmien har han også været så heldig at skrabe sig til en af de daglige præmier, som hver af de 20 lokalaviser har sat på højkant i juletiden. Ove Finnerup vandt et gavekort på 450 kr. til Freelance Kokken i Risskov igennem en af de daglige skrabekonkurrencer i Lokalavisen Århus Nord, som Risskov er en del af.
Rejsegavekortet på 10.000 kr. er dog vundet ved et skrab på Lokalavisen Århus Vest. Ove Finnerup skrabede nogle dage på alle Århus aviserne, hvilket han nok ikke fortryder nu.

"Jeg kunne godt tænke mig at komme til Frankrig efter at have set Tour De France og hørt Jørgen Leth beskrive landskabet. Alene det at høre ham beskrive landskabet gør Tour De France til en god oplevelse, så det er dejligt, han nu igen skal kommentere cykelløbet."

Oves kone Aase vil meget gerne til Bornholm og genopleve øens natur. Ægteparret har været på Bornholm et par gange tidligere, og med 10.000 kr. at rejse for skulle der være mulighed for at komme til både Frankrig og Bornholm.

Aase og Ove Finnerup er lune på Bornholm og Frankrig, når de skal til at bruge deres rejsegavekort på 10.000 kr. med Happydays.

Aase og Ove Finnerup er lune på Bornholm og Frankrig, når de skal til at bruge deres rejsegavekort på 10.000 kr. med Happydays.

Publiceret 02 January 2009 09:49