Det foreløbige udslip om den nye Subaru Legacy ser ganske lovende ud.

Det foreløbige udslip om den nye Subaru Legacy ser ganske lovende ud.

Subaru med stjernedrys

Det japanske mærker løfter sløret for næste generation af Legacy

Af
Af Jens Overgaarrd

"En af de lysende stjerner på North American International Motorshow 2009". Så bombastisk beskriver Subaru konceptet for den kommende Legacy-model, som mærket løfter sløret for til den store biludstilling i Detroit i næste måned.

Og der er måske noget om snakken. I hvert fald ser den foreløbige snig-grafik meget spændende ud. Især set i lyset af, at det ingeniør-ledede-firma ikke tidligere har haft et alt for sprudlende design på de ellers ganske avancerede og kvalitets-roste biler. Men det skal der tilsyneladende nu for alvor laves om på.


Den kommende generation af Legacy, der ligger i firmabilsklassen, får kendt Subaru teknik med bl.a. en 3,6 liters boxermotor med symmetrisk firhjulstræk. Men Subarau lover også en bil med "høj komfort og eksklusivt materialevalg" Legacy blev introduceret i 1989 og fejrer 20 år samtidig med, at konceptbilen, som formentlig ligner den færdige bil meget, præsenteres.


Det peger på, at vi ser den endelige version på Franfurt-udstillingen til september, og at den så lander hos danske forhandlere til næste år. Modellen produceres i Gunma, Japan, og for det amerikanske marked i La Fayette, Indiana i USA. Siden introduktionen er der røget 3,8 millioner Legacy over disken. Og den har fået roser for bl.a. den høje kvalitet.


Vi har senest testet Legacy med Subarus nye fine boxerdiesel, som for alvor kommer til sin rette i modellen, der til gengæld er hæmmet af et noget altmodisch design. Det bliver interessant at se næste udspil fra Subaru.


redaktion@lokalavisen.dk

Publiceret 02 January 2009 03:00