"Oldies but goodies" er varemærket, når der spilles X-MAS Cup i Assentoft Hallerne.

Livet er aldrig for kort til en håndboldkamp

Lørdag 3. januar spilles den årlige udgave af X-MAS Cup i Assentofthallerne.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Deltagerne ved lørdagens håndboldstævne i Assentofthallerne, X-MAS Cup, er afgjort i deres karrieres efterår, men de hygger sig alligevel gevaldigt med deres sportsgren.
Holdene i X-MAS Cup er gamle piger og drenge, som elsker spillet, samværet og den efterfølgende tredje halveg med god mad, en lille en til ganen og en svingom.
Stævnet er således kun for spillere, der er over 32 år. Der dystes i rækkerne: Old Girls A og B, Grand Old Girls, Old Boys, Grand Old Boys og Super Grand Old Boys.








Stor interesse

Der har igen i år været stor interesse for at deltage, og der er tilmeldt 35 hold, hvilket betyder, at der skal afvikles i alt 42 kampe, som spilles i to haller fra kl. 9,00 til kl. 18,30.
De 35 hold fordeler sig således: 3 Old Girls A, 12 Old Girls B, 4 Grand Old Girls, 6 Old Boys, 6 Grand Old Boys og 4 Super Grand Old Boys.
Selv om det sociale samvær fylder meget i stævnet, er der ikke tvivl om, at der vil blive spillet for at vinde, så der kan forventes mange gode og spændende kampe.
Selve håndboldstævnet bliver afsluttet med, at vinderne af de 6 rækker får overrakt en præmie fra stævnets hovedsponsorer Bryggeriet Thor og Sparekassen Kronjylland.
Efter en forhåbentlig god håndbolddag sluttes stævnet som tidligere af med fælles spisning og dans. Også her har interessen for at deltage igen været stor.
Arrangører er støtteforeningen for Hørning Gymnastikforening og DGI Østjylland.

Publiceret 02 January 2009 22:50