Debat Norddjurs:

Vil varetage Norddjurs Kommunes interesser

Jan Petersen afviser de påstande, som Lotte Horneman fra Venstre fremfører i et læserindlæg.

Af
Af Jan Petersen

borgmesterkandidat

Socialdemokratiet

Norddjurs Kommune

For det første påstås det, at jeg vil føre landspolitik fra en kommunal platform. Mit svar er ganske enkelt, at uanset hvilken regering Danmark har, så skal Norddjurs Kommunes interesser varetages overfor regering, folketing og i Kommunernes Landsforening. Det er jeg parat til og mit personlig ønske om en anden regering, markerer jeg når der er folketingsvalg.
For det andet har S ikke fremsat dyre valgløfter, men kun peget på meget nødvendige forbedringer i serviceniveauet i Norddjurs Kommune. Det kræver selvfølgelig øgede indtægter og det kan f.eks. betyde vi må hæve skatten. Norddjurs Kommune har brug for solidaritet fra andre kommuner med bedre indtægter og et højere serviceniveau.
For det tredje har jeg ikke nogen intention om at ødelægge aftalesystemet, men jeg vil arbejde for aftaler mellem KL og regeringen, der giver adgang til en skatteforhøjelse. Det håber jeg vil lykkes næste år. Flertallet af landets kommuner oplever nu, at kommunalreformen ikke er ordentlig finansieret. Norddjurs Kommune er født med for få indtægter til at vi kan give borgerne et acceptabelt serviceniveau.
Lotte Horneman efterlader til sidst en bemærkning om, at dette er efter LO-opskriften? Jeg kan oplyse at det socialdemokratiske valgprogram i Norddjurs Kommune er udformet af medlemmerne af partiet gennem en levende medlemsdebat. Jeg håber Lotte Horneman og i øvrigt andre debatører fra Venstre ville fortælle lidt mere om, hvad de selv vil, frem for en fortsat "skræmmekampagne" mod socialdemokraterne og mig.

null

Publiceret 23 October 2009 14:43