Prisen stiger til Pavillonen på græs

Malurt og Magtens Korridorer spiller udendørs koncert i Grenaa til august.

Artiklens øverste billede
Malurt og Magtens Korridorer er på græs i Grenaa 27. august.

Pavillonen på græs byder på Malurt og Magtens Korridorer 27. august i Anlægget ved Kulturhuset Pavillonen i Grenaa - og billetprisen stiger onsdag 4 maj.

Der er allerede nu lagt op til en fest i Parken ved Pavillonen og en legendarisk aften- til en pris på 395 kroner, men det gælder om at være kvik, for 4. maj stiger prisen til 450 kroner.

Kulturhusleder Jesper Jul fortæller, at omkring halvdelen af billetterne allerede er solgt til en aften, der byder på en af Malurts sidste koncerter overhovedet før turbussen køres til ophug.

Malurt er gendannet for at fejre deres jubilæum og når turneen er slut, bliver der ikke flere koncerter fra deres side. Koncerten i Pavillonen er den sidste open air koncert med bandet og den næstsidste koncert overhovedet med bandet – så der er lagt op til en nostalgisk aften med et legendarisk band. Derud over er det den eneste mulighed for at opleve den unikke konstellation med både Malurt og Magtens Korridorer til dobbeltkoncert så der er virkelig noget at glæde sig til.

Der bliver ”Superlove” og nostalgi på græsset ved Pavillonen, når Malurt kommer ”Tilbage til byen”. Malurt har gennem tiden været lydspor til blod, sved og tårer, store doser romantik og til mange både mørke og lykkelige stunder. Det er lidt for sent til ”Kys mig før jeg bli’r cool”, for med veloplagte og velsyngende Michael Falch i forgrunden er bandet noget nær legendarisk. Det musikalske univers er på én og samme tid en aktuel teknologikritik og en fantastisk nostalgisk tidsrejse tilbage til 80’erne, hvor IT hed EDB, computere var datamater, rulleskøjter var noget man spændte på skoene, solen brændte i neon og kærlighed kunne opstå ved kassen i et supermarked. Kombinationen af Falchs uimodståelige vokal, musikernes synergi og charmerende fællesskab med publikum har for længst gjort Malurt til en uomgængelig del af den danske rockhistorie, og de fleste kan synge med på ”Mød mig i mørket”, ”Den eneste i verden”, ”Neonsolen”, ”Kold krig”, ”Sidste station”, ”CPR” og mange flere.

Malurt er Michael Falch, sang og guitar, Christian Arendt, guitar, Pete Repete, keyboards, Peter Mors, bas, Dia Nielsen, trommer.

Magtens Korridorer

Magtens Korridorer har lagt Pavillonen ned flere til massive rockbrag og cementeret sig som et af landets absolut fedest live bands. De brød massivt igennem lydmuren til danskerne i 2005, da de med albummet »Friværdi« erobrede både hitlisten og et hjørne af folkesjælen.

Med hits som ”Lorteparforhold”, ”Picnic” og ”Pandora” har Magtens Korridorer skrevet sig ind i dansk rockhistorie som et hårdtarbejdende rockband, der til stadighed udgiver væsentlige albums, og spiller intense og fandenivoldske koncerter, så anmeldere i kor kalder dem landets bedste liveband. Formularen med enkel, ørehængende rockmusik langt væk fra perfektionismens kedelige midterrabat tilsat 220 procents turboenergi på scenen, fungerer upåklageligt. Ikke mindst fordi magtens femkløver i Johan Olsen har en forsanger, hvis stemme og karisma altid brager langt ud over scenekanten. Med enorm succes har de fem herrer indtaget folkets hjerter med en række sange, der ophøjer hverdagens trivialiteter til en fest. En fest, der deles med publikum når ironien, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet og Magtens Korridorer sætter trivialiteter under loop og smadrer derudaf med hårdtslående realisme. Live er de en hyldest til livsglæden og den og der er ingen tvivl om, at de selv nyder koncerterne mindst lige så meget som deres fans.

Magtens Korridorer er: Johan Olsen, sang, Niklas Schneidermann, guitar, Rasmus Kern, guitar, Terkel Møhl, bas, Anders Ramhede, trommer.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.