Skal dit band på tour?

Ni spillesteder i Midtjylland får en chance for at rykke karrieren.

Artiklens øverste billede

Skal dit band med på Frekvens Tour 2021?

I efteråret giver ni spillesteder i Midtjylland unge bands muligheden for at deltage i et målrettet upcoming-forløb og spille på store scener med professionel lyd og lys. Projektet udspringer af et netværkssamarbejde mellem spillestederne med støtte fra Region Midtjylland.

Der bliver udvalgt ni bands/artister, som hver især spiller koncerter sammen med to andre bands på tre forskellige spillesteder. Op til koncerterne bliver I en del af et workshopforløb, der skal ruste til at klare sig endnu bedre i den danske musikbranche fremadrettet.

Projektet kaldes Frekvens Tour, og koncerterne kan i september 2021 opleves på følgende spillesteder: Fermaten i Herning, Paletten i Viborg, Kulisselageret i Horsens, Kedelhuset i Silkeborg, Generator i Ringkøbing, Subhuset i Holstebro, Pavillonen i Grenaa, Turbinen i Randers og Bakkehuset i Ikast.


Læs også

Del artiklen