Gjerrild voksede fra landsby til stationsby

Landsforeningen By og Land har været samlet til årsmøde på Sostrup Slot og Kloster i Gjerrild. Her blev der for de 133 deltagere fra hele landet vist rundt og fortalt om excentriske adelsfolk, Cistercienser nonner og Sostrup i dag som retrætested og smukke rammer for kurser og konferencer. 

Udover interessen for historien omkring Sostrup Slot og Kloster er der også meget at fortælle om Gjerrild og den betydning jernbanen fik for byens udvikling og det byggeri, der fulgte med. Arkitekt Lars Kalmar Kastanje, der selv er bosat i Gjerrild og er formand for BLIN, der står for Bygnings og Landskabskultur i Norddjurs, har i anledning af årsmødet været i det store kildekartotek for på årsmødet at fortælle en del af historien om Gjerilds udvikling. Og han har tilbudt avisen at videreformidle hans fortælling.

Før jernbanen var Gjerrild vokset op omkring kirken på et område hævet over det øvrige landskab. Her var skole, brugsforening, kro med bageri og købmandshandel, telefoncentral med mere. Digteren Holger Drachmann og maleren Michael Ancher besøgte egnen i 1890’erne og indlogerede sig på Gjerrild Kro. 

En jernbane op til Gjerrild by ville give for kraftige stigninger, og for at undgå det, blev Gjerrild station placeret i landsbyen Stokkebro, halvanden kilometer nordvest for Gjerrild Kirke. I Stokkebro lå gamle landejendomme, skovridergård og få huse samt en nyere skole - opført i 1904. Siden er Gjerrild Kirkeby og Stokkebro vokset sammen og opfattes nu samlet som Gjerrild.

Jernbanedriften på Djursland udviklede sig fra slutningen af 1800-tallet med baner fra Randers og Aarhus til Grenaa, og sluttede i 1917 med indvielse af Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane. Banens hovedkontor skulle ligge i Gjerrild og togene udgå herfra, og derfor var der brug for både hovedkontor og funktionærbygninger samt selvfølgelig stationsbygning, pakhus og bygninger til mandskab og postsortering.

Arkitekterne

Banens hovedkontor blev tegnet af arkitekt Mads Christian Thoft. Bygningen lå på Dyrehavevej 4, Gjerrild. Hovedkontoret flyttede i 1949 til Grenaa Vestbanegård. Bygningen er præget af Thofts interesse for det nationalromantiske og nybarokke med streng symmetri, men også inspireret af Bedre Byggeskik. M.C. Thoft var en alsidig mand, der nåede at sætte præg på arkitekturen både i Gjerrild, hvor han også tegnede Stokkebro/Gjerrild Brugs og især i Grenaa, hvor mange bygninger har hans signatur. Han fungerede iøvrigt også som konservativ borgmester i Grenaa indtil sin død i 1936.

Som arkitekt for banens øvrige bygninger faldt valget på Axel Preisler. Han havde tidligere tegnet en del etageejendomme og enkelte funktionærboliger i København samt vist tegninger og modeller på Landsudstillingen 1909 i Aarhus. Gjerrildbanens bygninger var Preislers første opgave med jernbanebygninger. Preisler tegnede blandt andet en 15 meter enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med materialerum og et lille ”folkerum”, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

Arkitekt Preisler tegnede også inventar til stationerne; for eksempel spisebord, perronbænke, urkasse til ventesalens ur samt yderdør til ventesalen med flerdelt vindue med facetslebet glas.

Preisler var stærkt inspireret af arkitekt Ulrik Plesner, som var en af tidens store arkitekter, der blandt andet tegnede Johannes Larsens hus i Kerteminde, Klitgården ved Skagen og store bygningsværker overalt i landet. Preisler var sikkert også af bygherren pålagt at tegne som ham, idet Plesner tidligere havde tegnet stationsbygningerne til Ringkøbing-Nørre Omme privatbane.

Der var også behov for boliger til banens funktionærer. Her tegnede Preisler fire gulkalkede huse med i alt otte boliger - Ved Svalebøgen 1-9) - der efter datidens forhold gav ganske fine forhold for banens funktionærer. 

En vigtig transport skete med levende dyr, især svin, der i godsvogne blev sendt via Ryomgård til slagteriet. Dyrene blev forinden samlet i kvægfolde på stationerne, hvor dyrene stod, indtil de kunne blive fragtet til Grenaa Slagteri eller Randers Andels-Svineslagteri. I de første år transporterede banen op mod 5.000 svin årligt, foruden flere hundrede kreaturer, heste og får.

Etablering af jernbanen satte gang i en markant udvikling af området – befolkningsmæssigt og bygningsmæssigt.

I 1911 havde Gjerrild 520 indbyggere og allerede i 1925 var der sket en tredobling, idet befolkningen var vokset til 195 indbyggere.

Aktiviteterne og personalet omkring jernbanen gav grundlag for at oprette lægepraksis og snart åbnede Stokkebro Brugsforening. Skovene ved Gjerrild blev et yndet udflugtsmål. På festpladsen nord for Stokkebro blev der afholdt forskellige møder og arrangementer og Gjerrildbanen indsatte ofte ekstratog, der hurtigt blev populære. Snart efter blev der også åbnet et afholdshotel. 

Gjerrildbanen i dag

I begyndelsen af 1920erne begyndte underskuddet på banen at vokse. Busser overtog passagererne og lastbiler godstransporten. Den 1. juli 1955 lukkede banen.

Men rester af den kan dog stadig findes. En del af banestrækningen er omdannet til natursti gennem den smukke egn, der rummer alt fra frugtbare landbrugsområder, skove og plantager til mindre hedearealer. Gjerrildbanestien er delt op i etaper på i alt 28 kilometer mellem Ryomgård og Gjerrild. Andre steder er de gående og cyklister henvist til de almindelige landeveje. En kilometer nord for Gjerrild, lige før passage af Langholmvej, er der til højre tydelige rester af stedet, hvorfra et sidespor i 1943 blev anlagt til rallejet ved Gjerrild Nordstrand. Tyskerne hentede her kæmpe mængder af grus og ral til deres utallige befæstningsanlæg og militære flyvepladser i Jylland.

I Gjerrild er banens bygninger lette at genkende. Den gule villa, der rummede hovedkontor og bolig for driftsbestyreren, ligger med næsten uændret udseende på Dyrehavevej. Stationsbygningen ligger for enden af vejen, og syd derfor ses banens remise og værksted. 

Bygningerne er ombygget og udvidet som hjemsted for vandrerhjemmet Danhostel Gjerrild. På parkeringspladsen er opstillet en stor DSB-personvogn, der benyttes som supplement for vandrerhjemmets tilbud til overnatning. Ved den nordlige gavl af stationsbygningen udgår stikvejen Ved Svalebøgen. Her ligger de fire gulkalkede villaer, der blev opført som boliger for funktionærer. 

Mellem Gjerrild og Grenaa er det stort set umuligt at genfinde banens forløb, da banens tracé er jævnet eller pløjet bort, så der er ikke etableret natursti. Syd for Gjerrild, hvor Grenaavej deler sig mod Rimsø og Veggerslev, ligger den tidligere Tornled station, som også er tegnet af M.C. Thoft. Bygningen er smukt istandsat af tidligere skovfoged Jørgen Christoffersen og hans hustru Grethe, der i 2002 blev tildelt ”Præmiering for smuk bygningsrenovering” af Nørre Djurs Kommune.

Vestbanegårdens hovedbygning i Grenaa, ligeledes tegnet af M.C, Thoft, gik til i en brand i 1969, mens banens tosporede remise eksisterer endnu i den vestlige ende af gaden Bakkehegnet.

SA