Hos Folkestedet dumper man bare ind uden et stigma i panden

»Da jeg stoppede hos Kafé Kolind i juli 2022 uden at smække med døren på nogen måde, havde jeg ikke lige forventet, at jeg snart var tilbage i Kolind igen som leder af et værested,« siger Daniel Demsitz.

Hans afgang fra Kafé Kolind var specielt en torn i øjet på medlemmerne af Kolind Balladeband, et musikalsk projekt, som Daniel Demsitz, var med til at sparke i gang sammen med daværende leder af Kafé Kolind, Bente Fogh Møller. Formålet var, at ensomme gennem musikken kunne finde nye legekammerater og få mulighed for ny social luft og livskvalitet.

Bandet kom på manges læber ikke bare lokalt, men også nationalt, hvor særligt Det Radikale Venstre nærmest brugte orkestret som husband.

»Det var særligt medlemmerne af Balladebandet, som blev efterladt i et tomrum, og det var også dem, der pressede på for, at vi skulle finde ud af noget andet.«

Derfor opstod idéen om Folkestedet, som ved mange frivillige hænders hjælp kom op at stå i efteråret 2022 i lokaler på adressen Nødagervej 4 i Gl. Kolind, tidligere hjemsted for L. (Laurits Simonsen) Simonsen ApS.

»Der blev virkelig knoklet af mange, da vi fik nøglen til lokalerne, og jeg synes, vi har fået lavet noget, der er flot, og som mange kan lide at komme i.«

Behovet er stort

Det er foreningen Grøn Kors, der driver Folkestedet. Bestyrelsen består foruden af Daniel Demsitz selv af hans far og Bente Fogh Møller, ligeledes fra hedengangne Kafé Kolind.

Der er åbent hver tirsdag, onsdag og fredag fra klokken 13 til 17 og ellers efter behov.

Tirsdag øver Kolind Balladeband i seks stive timer fra klokken 13 under Daniel Demsitzs ledelse.

Ud i fremtiden har Daniel Demsitz mange planer i støbeskeen. Alle handler de om kernen i det, han gerne vil skabe med Folkestedet, give plads til fællesskaber og give muligheder for mennesker til at få sociale relationer, der også rækker ud over Folkestedet. Deres alternativ er ensomheden, og den er blevet en svøbe i vores samfund.

»Her skal man bare kunne dumpe frit ind uden at være henvist eller visiteret fra en eller anden instans. Vi vil gerne et sted, hvor ingen har et stigma i panden, hvor der står ’Udsatte’ på. Mange af dem, der kommer her har haft et liv med masser af drag over nakken, måske fra deres egen far og mor, men de er ikke udsatte, de er mennesker som du og jeg. Behovet for at have et sted at være og fællesskabet er uendeligt.«

Daniel Demsitz har fået talt sig varm, og den engagerede mand er ikke bange for at hælde en skidtspand ud over dele af Danmark anno 2023.

»Når jeg læser, hvor mange unge i vores samfund, der ikke trives, bliver jeg ked af det. Det er slet ikke godt nok, og her har vi en opgave som samfund. Jeg har ikke den endelige løsning, men jeg vil gerne medvirke til at hjælpe med Folkestedet.«

»Sandheden er jo, at vi er mange, der er snotforkælede med biler, 50 tommers fladskærme på væggen og mikrobølgeovne, og så er der andre, som ikke har haft en jordisk chance for at få et ordentligt liv, fordi de var langt bagud på point allerede, da de blev født. Det er satme ikke i orden.«

Fonde og donationer

Folkestedet skal erlægge en pæn månedlig husleje på 8.000 kroner incl. forbrug til det ejendomsselskab, der nu ejer bygningerne, og så skal der også være til løn til Daniel Demsitz plus en diversekonto til brug for indkøb til de daglige aktiviteter, forsikringer osv.

»Det er aftalt i bestyrelsen, at jeg bliver lønnet for 25 timer pr. uge, selvom jeg arbejder det dobbelte. Det er helt fint med mig. Jeg har bevidst valgt, at det er sådan, jeg vil have det.«

8-10 frivillige hjælper til i ugens løb. Selv har Daniel Demsitz en en fremmødeprocent på 90. Når han ikke er i Kolind, kalder kontoret.

»Jeg har nogle skønne frivillige, som hjælper på alle åbningsdage, og når vi har andre aktiviteter.«

Et sekscifret tilskud fra Socialstyrelsen hjælper til, at økonomien hænger sammen. Det samme gør en lang række donationer fra fonde og private sponsorer.

»Vi har vel et årsbudget tæt på 400.000 kroner, og det er lykkedes for os indtil nu at betale vores regninger, men uden de mange donationer kunne vi ikke eksistere. Derfor er vi også dybt taknemmelig for de mange bidrag.«

Sammen med Bente Fogh Møller står Daniel Demsitz for at fundraise og skabe grundlaget for økonomien.

»Bente er dygtig til sådan noget, mens min far, som sammen med min mor bor i et sommerhus ved Thorsager, er den tredje i bestyrelsen. Han hjælper til med at løse en masse praktiske opgaver.«

Børn, unge og børnefamilier

Modsat Kafé Kolind, der primært henvender sig til en voksen målgruppe, gør man på Folkestedet meget for, at børn, unge og børnefamilier har lyst til at komme.

»Det vil du kunne se på vores aktiviteter. Lige nu sidder der mange børn sammen med en forælder eller begge og tegner og maler,« siger Daniel Demsitz og peger diskret fra sin plads bag skrivebordet i det diminutive kontor, hvor der i baggrunden er opstillet instrumenter og gear til Balladebandet.

»De mennesker, der kommer her, bor mange forskellige steder. Selvfølgelig Kolind, men også Ryomgård, Pindstrup, Trustrup og Grenaa.«

Vejle dreng

Daniel Demsitz har et lille hus langt ude i naturen ved Enslev, som han trækker sig tilbage til, når der skal tankes ny energi.

Som efternavnet fortæller, er han af jødisk herkomst.

»Jeg er 5. generationsindvandrer. Mine familie har aner både til Israel og Rusland. Selv er jeg født og opvokset i Vejle, hvor jeg også var ung og blev student, før jeg flyttede til Aarhus fast besluttet på at læse til ingeniør.«

Men sangen og musikken havde da allerede for længst bidt sig fast hos unge Daniel, der spillede i diverse bands, men slet ikke så musikken som en sikker levevej.

Det kom den dog til ret hurtigt.

En uddannelse på Den Danske Sangskole under ledelse af Monique Spartalis gav det sidste spark. Monique vil mange huske som den mørkhårede og meget velsyngende sangerinde på den danske pop- og soulscene for år tilbage.

»Jeg har siden da levet af musikken i alle mulige sammenhænge, men mest som arrangør og korleder. Jeg lavede i en periode mange arrangementer for Grundfos i form af gospelworkshops, som afsluttede en kursusdag i virksomheden. Når jeg pludselig stod der med band og det hele, og de fik at vide, at nu var de på, for om aftenenen skulle de give koncert for deres familier, så kan det nok være, at de blev lidt lange i ansigterne.«

»Min indgang til at lave socialt arbejde kom også via sangen og musikken. Det blev jeg inspireret til, når jeg var ude på specialefterskoler og specialhøjskoler, hvor der kommer andre mennesker end på traditionelle efterskoler og højskoler.«

No bad feelings

Daniel Demsitz fremhæver flere gange i købet af interviewet, at der er plads til både Folkestedet og Kafé Kolind i en stationsby som Kolind.

»Jeg havde en dejlig tid på Kafé Kolind, hvor jeg var konstitueret som leder i et år. Vi havde det fantastisk, men jeg var ikke interesseret i at fortsætte som leder. Jeg var der for Musikprojektet og for at gøre det ordentlig, når nu en masse mennesker og fonde valgte at investere ret mange penge i os, så følte jeg et stort ansvar for at drive musikprojektet efter forskrifterne.«

Daniel Demsitz har kun godt at sige om tiden hos Kafé Kolind, og han håber, at de to væresteder med tiden kan finde ud af at lave noget sammen.

»Jeg stoppede, fordi min arbejdsgiver, KFUM’s Sociale Arbejde, ændrede i min kontrakt ultimativt i forhold til musikprojektet, som jeg havde været med til starte sammen med Bente Fogh Møller, og sammen med ikke mindst hende finde pengene til projektet,« siger Daniel Demsitz.

»Men min afgang har den nye leder, Peder (Jensen, red.), ingen aktier i. Jeg nåede kun at arbejde med ham i to dage, før jeg stoppede.«