Kulturhuset Pavillonen har store ambitioner med byggeplaner

En markant udbygning skal sætte en ny arkitektonisk standard for kulturbyggerier i området og udvide kunstens udfoldelsesmuligheder i sammenhæng med naturen og gøre kulturen til et turistmål.

Artiklens øverste billede
Sådan kan Kulturhuset Pavillonen komme til at se ud i fremtiden, hvis de ambitiøse planer føres ud i livet. Illustration: C.F. Møller Architects

Kulturhuset Pavillonen bliver slet ikke til at kende igen, hvis planerne for Grenaas kulturelle og underholdningsmæssige mødested i generationer føres ud i livet.

Planerne viser en ny talent-scene, en ny kunsthal og en ny tagterrasse med plads til events og kultur i en ny arkitektonisk sammenhæng i de mange i dag usammenhængende bygninger, der er skabt gennem de sidste 120 år. Samtidig trækkes naturen ind i kulturen, og der skabes hjerterum til det mangfoldige daglige kulturliv i en stærk sammenhæng med det omkringliggende landskab.

Alt sammen samlet under ét tag. Kulturhuset Pavillonen arbejder sammen med Grenaa Kunst- og Musikforening og C.F. Møller Architects om fremtidens måde at bringe kulturen sammen på i Grenaa.

Fra 1902

Pavillonen i Grenaa har længe været et kulturelt omdrejningspunkt for borgerne i Grenaa og Norddjurs, hvor det har samlet musik, teater, undervisning, sport og mange andre kulturelle begivenheder. Dog ikke under samme tag, og Pavillonen er præget af at være knop-skudt i takt med at nye behov er opstået siden den første bygning stod færdig i 1902. 

Vi vil skabe bedre og flere muligheder for at lade kulturen udfolde sig, og vil forlænge og forny publikums oplevelse ved at skabe gode rammer for både at kunne mødes inden oplevelsen og ikke mindst blive hængende lidt efter oplevelsen og tale om den

Jesper Jul

Nu mener man så, at tiden er kommet til at bringe Pavillonen ind i de næste 100 år med en gennemtænkt arkitektonisk løsning, der både skaber plads til udstilling af kunst og til nye debuterende musikalske talenter og ny aktiviteter.

En markant udbygning skal sætte en ny standard arkitektonisk standard for kulturbyggerier i området og udvider kunstens udfoldelsesmuligheder i sammenhæng med naturen og gør kulturen til et turistmål. Samtidig bliver Pavillonen åbnet mod det smukke omkringliggende landskab med både å og park,så det i højere grad bliver et sted at opholde sig før og efter sport og kulturelle oplevelser, og for dem som blot er ude at gå en tur i landskabet.

Ind i fremtiden

»Vores overordnede mål med denne plan er at bringe Pavillonen ind i fremtiden. Vi vil skabe bedre og flere muligheder for at lade kulturen udfolde sig, og vil forlænge og forny publikums oplevelse ved at skabe gode rammer for både at kunne mødes inden oplevelsen og ikke mindst blive hængende lidt efter oplevelsen og tale om den,« fortæller Jesper Jul, direktør for Pavillonen og sammen med Grenaa Kunst- og Musikforening en af initiativtagerne til at tage Pavillonen ind i fremtiden i en pressemeddelelse.

Pavillonen, der har over 100.000 gæster igennem døren på årsplan, anvendes allerede i dag af en række brugere fra lokale foreninger til undervisning, teater, musik og kunst og sport, og de kan se frem til bedre forhold og udfoldelsesmuligheder. Brugerne har selv haft mulighed for at komme med input i processen med at finde frem til den skitserede løsning, som blandt andet byder på en helt ny kunsthal og en ny scene dedikeret til de helt nye musikalske talenter samt et nyt indre design og udseende udadtil, så Pavillonen opleves som et samlet byggeri i bedre sammenhæng med den omkringliggende natur. 

Som en del af processen er der indgået aftale med projektudvikler og fundraiser Lone Jakobsgaard fra Volapyk for at sikre brugerinddragelse, innovationshøjde og dialog med relevante fonde.

Jesper Jul er direktør for Kulturhuset Pavillonen. Pressebillede

»Det er vigtigt og godt at inddrage vores mange forskellige brugere i processen for at sikre, at vi får et nyt hus, som fungerer til de mange forskelligartede aktiviteter, vi rummer. Resultatet skal give bedre udfoldelsesmuligheder for den enkelte aktivitet. For eksempel giver den nye kunsthal mulighed for også at kunne udstille videokunst og skulpturer - og malerier slipper for at hænge en smule stedmoderligt på gangene,« siger Jesper Jul.

Offentligt møde

Onsdag 29. marts klokken 19 er der et åbent arrangement i Pavillonen, hvor projektet præsenteres yderligere. Alle er velkomne til at deltage, og der er mulighed for at komme med kommentarer og input til det præsenterede.

Musikken har siden 1960’erne været et trækplaster, og Pavillonen har tradition for at give plads til musikere som DAD, Michael Falch, TV2, Kliché og mange andre lige før, de blev rigtig store.

I al ydmyghed så er vores ambition, at det nye Pavillonen, vil placere sig stærkt på det kulturelle landkort, som vi har set det med andre fine byggerier i det, nogle kalder Vand-kantsdanmark

Jesper Jul

Nu vil Jesper Jul gerne et spadestik dybere i talentlaget og give spirende talenter en scene at træde op på i forbindelse med et nyt caféområde.

Et kig fra åsiden. Illustration: C.F. Møller Architects

»Vi skaber en café, der vender ud mod åen. Caféen skal både appellere til dem, som er kommet for at opleve et af de mange tilbud i huset, men også være et fint lille stoppested for dem, som er ude at gå en tur i de smukke omgivelser og lige vil have en pause uden at miste kontakten til naturen. Og så rummer caféenen helt ny scene, hvor de unge musikere kan vise deres talent frem,« fortæller Jesper Jul.

Sammenhæng

Arbejdet med at skabe de nye rammer er udført af C.F. Møller Architects i samarbejde med Jesper Jul og brugerne af Pavillonen. En væsentlig del af opgaven har været at skabe en arkitektonisk sammenhæng mellem alle de eksisterende knopskudte bygninger i kombination med helt nye – og ikke mindst at åbne kulturhuset mod omgivelserne og inddrage naturen ved at skabe en sammenhæng til det smukke omkringliggende landskab.

»Vores overordnede greb består af tre dele: Historiefortællingen med fokus på Pavillonens stærke historie, hvor de ældste og mest værdifulde bygninger fritlægges og gøres til omdrejningspunkt og pejlemærker i det nye kompleks. Arkitektonisk helhed med et stort samlende tag, der favner alle funktioner og skaber arkitektonisk ro og helhed og samtidig gør kulturhuset tilgængeligt med offentlig adgang til et spændende taglandskab, der både byder på unik udsigt og spændende arrangementer. Og sammenhæng mellem bygning og landskab, hvor det, som i dag opleves som kulturhusets bagsider gøres til forsider og åbner huset op og aktiverer de smukke omgivelser både mod parken, men ikke mindst mod Grenaaen der løber langs huset,« fortæller Søren Tortzen, som er designansvarlig og leder af C.F. Møller Architects kontor i Aalborg, som leder arbejdet.

Den omfattende bearbejdning af arkitekturen skal ikke kun skabe gode rammer for brugere, ansatte og gæster. Håbet er også, at et nyt sammenhængende byggeri med en tydelig og arkitektonisk spændende profil bidrager til at positionere og synliggøre Grenaa og Norddjurs, så egnen i højere grad bliver en kulturdestination at rejse efter og styrker den lokale stolthed.

På landkortet

»I al ydmyghed så er vores ambition, at det nye Pavillonen, vil placere sig stærkt på det kulturelle landkort, som vi har set det med andre fine byggerier i det, nogle kalder Vand-kantsdanmark, så folk uden for lokalområdet får lyst til at besøge os og så selvfølgelig et, vi kan være stolte over og glæde os over som kulturelt samlingspunkt,« siger Jesper Jul.

Projektet har en stor kommunal opbakning, hvilket blandt andet ses ved at Norddjurs Kommune har bevilget 975.000 kroner til projektets opstart. Derudover er Kultur- og Fritidsudvalget repræsenteret i styregruppen, som i øvrigt har flere lokale aktører med, blandt andre Grenaa Kunst- og Musikforening.

Udvidelsen og den nye gennemgående arkitektonisk sammenhæng skaber bedre forhold for brugere og gæster og integration med det omkringliggende smukke landskab.

Pavillonen er et kulturelt omdrejningspunkt for borgerne i Norddjurs, hvor det samler musik, teater, undervisning, sport og mange andre kulturelle og foreningsbegivenheder. 

Kulturhuset Pavillonen i sin nuværende udformning. Bygninger er knopskudt gennem årene. Illustration: C.F. Møller Architects


Knopskudt

I takt med nye behov er Pavillonen knopskudt med bygninger siden 1902. Et gennemgribende arkitektonisk koncept og nye bygninger forbedrer forholdene for brugere og gæster, og skaber et nyt samlende arkitektonisk udtryk. Grundlæggende består det arkitektoniske greb af tre dele: Historiefortællingen med bevarelse og fritlæggelse af de ældste og mest værdifulde bygninger, et nyt samlende taglandskab, der skaber arkitektonisk ro, adgang til en unik udsigt og kulturelle

Det nye Pavillonen åbner sig mod omgivelserne og fremstår inviterende. Det er skabt med en ny café, som også rummer en ny scene til musikalske talenter, som vender ned mod Grenaaen og landskabet. Caféen inviterer forbipasserende til ophold,ligesom det inviterer publikummer og gæster til at forlænge deres oplevelse. En ny kunsthal udvider muligheden for kunstudstillinger. En grøn cirkelformet parkeringsplads markerer ankomsten til Pavillonens primære indgang. 

En ’Kunststi’ udgår fra Pavillonen og ud i parken og skaber sammenhæng med omgivelserne.

Pavillonen understøtter FNs 17 verdensmål med et stærkt fokus på at skabe sociale fælles-skaber, genbrug og energioptimering af eksisterende bygninger og valg af materialer med et lavt CO2-aftryk. Byggeriet klimasikres i tråd med de overordnede mål udstukket af Norddjurs Kommune i ’Grenaa - Næse for vand’.

Udvidelsen og den nye gennemgående arkitektonisk sammenhæng skaber bedre forhold for brugere og gæster og integration med det omkringliggende smukke landskab.

Kulturhuset drives af Foreningen Pavillonen, som er en paraplyorganisation for kulturelle foreninger i Norddjurs Kommune. Pavillonen støttes af en række lokale virksomheder og brugerne af faciliteterne er en blanding af kunst- og kulturproducenter, skoler og sportsforeninger. Pavillonen ledes af direktør Jesper Jul og beskæftiger 10 ansatte samt en række freelancere og skare af frivillige.

Pavillonen blev oprindeligt skabt i 1902 som en sommerpavillon uden vægge tæt ved åen og med naturen som sine omgivelser. I 1916 blev en stor muret bygning opført indeholdende køkken, restaurant, sal og festlokaler. Siden er der flere gange blevet bygget til Kulturhuset Pavillonen.

Og så til det helt store spørgsmål. Hvordan skal pengene skaffes?

»Vi deler projektet op i flere etaper, og er i dialog med relevante fonde, men økonomien kommer jo nok på plads i form af et kludetæppe med penge fra fonde, investorer og kommunal støtte,« siger Jesper Jul.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.