Ung skuespiltalent fra Helgenæs er med i Den store juniorbagedyst

Det kan virke, som om 14-årige Bertram Jarkilde fra Helgenæs er et multitalent, men i virkeligheden handler det mest om gå-på-mod og stædighed, fortæller han

Artiklens øverste billede
Bertram Jarkilde fra Helgenæs har kvalificeret sig til Den store juniorbagedyst på DR, men bagning er ikke den 14-årige drengs eneste talent. Foto: Anne Frank Henriksen

Bertram Jarkilde er 14 år, bor med sin mor, far og to søstre i Kongsgårde på Helgenæs og går i 7. klasse på Syddjurs Friskole. Han er en helt almindelig dreng - og så alligevel slet ikke. Han har allerede på trods af sin unge alder etableret sig som skuespiller på teater og film, han lægger stemmer til tegnefilm i DR’s bedste sendetid, og han kan tegne, synge og spille flere instrumenter. Som om det ikke var nok, så har hans evne til at nørde i bund gjort, at han nu også besidder så mange bage-tricks, at han har kvalificeret sig til Den store juniorbagedyst, der ruller over skærmen på DR1 fra 25. februar. 

Bertram Jarkilde forsøgte allerede at komme med i programmet sidste år. Han nåede til allersidste runde, men kom desværre ikke med. Sidste forår prøvede han så igen, og denne gang lykkedes det. Han fik beskeden, lige inden han gik på sommerferie, så den gik med at bage, bage, bage - og bage lidt mere. Optagelserne til programmet blev lavet i efteråret, og det var ret hårdt, men også sjovt, fortæller han.

»Det er ret intenst at være med, men også virkelig sjovt. Vi har et helt vildt godt fællesskab. Jeg er egentlig ikke det store konkurrencemenneske, men det føltes heller ikke som om, det var en konkurrence,« siger juniorbageren, mens han vender to ubagte surdejsbrød ud på en bageplade på bordet i køkkenet på Helgenæs.

»Jeg har lavet et lille eksperiment med den her dej, hvor jeg har puttet mere vand i, end jeg plejer, men de ser fine ud.«

Han gnider dem med mel, laver et langt rids langs siden og et fint lille kornakse- mønster med et barberblad, inden han sætter dem i ovnen og skruer ned på 230 grader.

De otte deltagere, vært og dommere ved dette års Den store juniorbagedyst. Bertram Jarkilde står længst ude til venstre. Foto: Carsten Mol/DR
Billede fra optagelserne til Den store juniorbagedyst. Bertram jarkilde står i midten. Foto: Carsten Mol/DR

Perfektionistisk

Og det var faktisk sådan, bageeventyret startede. Med surdejsbrød.

»Det er det, jeg aller bedst kan lide at bage. Min far bagte brød herhjemme, og så fik jeg også lyst til at prøve. Det er efterhånden nogle år siden. Og så er der bare det med mig, at hvis der er noget, jeg gerne vil kunne, så øver jeg mig. Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af, men når jeg har bestemt mig for noget, så bliver jeg ret stædig. Så bliver jeg ved og ved, indtil jeg er tilfreds.«

»Ja, og nu er jeg stoppet med at bage brød, for Bertram har langt overhalet mig,« griner hans far David Engelsted Jarkilde og bekræfter at hans søn har en ukuelig tro på egne evner.

»Han har altid haft et stort gå-på-mod og kastet sig ud i nye ting. Han siger aldrig: Det kan jeg ikke finde ud af, til gengæld kan han godt blive hidsig, når tingene ikke lykkes.«

»Ja, jeg er nok lidt perfektionistisk, så jeg kan godt blive lidt sur og frustreret, hvis ikke det går, som jeg vil have.«

Hvis Bertram Jarkildes nysgerrighed for bagning er arvet fra faren, så er det i hvert fald ikke tilfældet med skuespiltalentet.

»Det har han bare altid haft en nysgerrighed for. At klæde sig ud og optræde. Jeg ved ikke, hvor han har det fra, men jeg kan i hvert fald sige, hvor det ikke kommer fra, og det er hans forældre.«

»Jeg elsker at stå på en scene, og det har jeg altid gjort. Meget af interessen har jeg fået med fra Syddjurs Friskole, selv om jeg godt nok faldt i søvn bag en kulisse til skolens store teaterstykke, da jeg gik i 0. klasse. Kan I huske det?« griner han spørgende til sine forældre.

»Jeg er aldrig nervøs, når jeg skal optræde og leve mig ind i en rolle, og derfor var det også underligt og helt nyt for mig at skulle stå foran et kamera til bagedysten og bare være mig selv.«

Han åbner ovnen, stikker et termometer ind i brødene, nikker tilfreds da han ser, at det viser 94 grader og tager dem ud. Han kalder på sine søstre, som mener, at storebrorens brød er det bedste i hele verden, og mens de venter på, at brødet damper af, vender og drejer han de bagte surdejsbrød.

»Det ene er blevet godt, men det andet er altså ikke helt lykkedes. Kan du se, at jeg ikke har snittet det ordentligt, inden jeg bagte det? Sådan er det nogle gange. Dommerne ville nok have sagt, at det manglede lidt på finish,« siger han med et smil.

Bertram Jarkilde vender og drejer brødene og det ene af dem er han ikke helt tilfreds med. Det betyder ikke så meget for hans søstre, som hjertens gerne spiser alt det brød og kage, der bliver produceret i køkkenet i kongsgårde. Foto: Anne Frank Henriksen
Skufferne i køkkenet har den 14-årige juniorbager efterhånden fyldt med alverdens bagegrej, som han stolt viser frem. Seneste køb er en røremaskine, som han selv har betalt af sin løn fra arbejdet som skuespiller. Foto: Anne Frank Henriksen.

Hemmeligt

Da optagelserne stoppede, var skufferne i køkkenet fuld af bageting, men de fik lov at ligge lidt for sig selv, for hele familien havde fået nok kager for en tid.

Bertram Jarkilde vendte tilbage til sit ’gamle’ liv med musik på Kulturskolen, skolegang på Syddjurs Friskole og så selvfølgelig arbejdet som skuespiller. Og selv om han elsker at bage, så er det skuespillet hans hjerte brænder for.

»Det er det, jeg vil være, når jeg bliver stor. Jeg drømmer om at komme til at leve af det. Og hvis det ikke dur, så vil jeg være politibetjent, og så kan jeg jo bage lidt i min fritid.«

I den tredje sæson af Den store juniorbagedyst er der otte børn, som prøver kræfter med konsistenser, snit og chokoladetemperering. Der er seks afsnit, Joakim Ingversen er vært på programmet, og dommerne er Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

Bertram Jarkilde må ikke fortælle, hvor langt han nåede i programmerne.

»Det må I vente og se,« siger han og fortæller, at det kun er ham selv, hans forældre og hans to søstre, der ved det, men de er heldigvis gode til at holde på en hemmelighed.

DR afslører dog i sin foromtale, at der i sæsonpremieren skal bages selvportrætter og yndlingskager. Mens vi andre spændt må vente på at se, hvor langt den stædige 14-årige dreng fra Helgenæs når, så kan man følge ham på en eller begge af hans instagram profiler. Der er en om skuespil. Og en om bagning.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.