Vild vinterferie i Ree Park Safari
Trylleshow, fastelavn og vilde dyr hører vinterferien til i Ree Park Safari. Få også et sæsonkort med oveni entréen.
Selvom det er vinter, kan flere af de eksotiske dyr fortsat ses, når man besøger Ree Park. Det skriver parken ved Ebeltoft selv i en pressemeddelelse.
Vinterferien er fyldt med aktiviteter, og skulle vejret byde på sne eller regn, er banegården, Central Station, et godt sted til en pause med indendørs hygge, varm kakao og aktiviteter, som kan gøre både børn og voksne klogere.
Guider fortæller om dyrenes vintertilpasning, og det er muligt at se nærmere på slanger eller være med, når der på udvalgte dage er dissekering af dyr.
Hver dag er der flere officielle fodringer, hvor gæster oplever dyrene ved spisetid. Som noget nyt i 2023, vil udvalgte fodringer være et samspil mellem dyrepasser og guide.
»Vi forsøger hele tiden at udvikle nye måder til at formidle om parkens dyr, deres adfærd, levevis, avlsprogrammer og naturbevarelse,« siger Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari, i pressemeddelelsen.
»Vores hold af dyrepasser er dygtige og har en stor viden om dyrenes personligheder, sundhed og adfærd fra deres daglige arbejde. Den viden vil vi gerne stille til rådighed for gæster, der besøger parken. Dyrene her i parken er repræsentanter for deres vilde artsfæller i natur. Det er derfor ikke bare vigtigt, men også nødvendigt, at vi også sætter fokus på, hvordan vi kan være med til at sikre den natur, der er livsgrundlaget for arternes fortsatte eksistens,«
I weekenden 18. og 19. februar fejres Fastelavn, når børn i alle aldre inviteres til at ”slå løven af tønden”.
Ludwig Løvehjerte, som har gæstet parken tidligere, kommer også forbi fra sine rejser ude i verden og underholder både børn og voksne med sit trylleshow.
Ree Park Safari har de senere år også sat fokus på gourmetoplevelser i eksotiske omgivelser. 14. februar er det Valentinsdag, og den ultimative date må være at invitere partneren på en udsøgt tre retters menu i Stationscaféen på den imponerende Central Station.
Der er dog også mulighed for at tage hele familien med, når der i februar bydes indenfor til Social Dining på Central Station. Afslappet delemad kombineret med oplevelser, når Amerika Expressen kl. 20 kører en tur ud over den nordamerikanske prærie til de arktiske ulve og store amerikanske bisoner.
Hele vinterferien følger et ekstra tilbud med i entrébilletten. Der er nemlig et gratis årskort med i billetten, så når sæsonen for alvor går i gang 1. april, er det muligt at følge dyrene hele sæsonen.
sø