Om livets mening, opsparing og den sidste hjælp
FOF tager emner op, der enten er svære, eller noget ”vi almindelige borgere” som udgangspunkt ikke har den største lyst til at tage stilling til.
I foråret har FOF arrangeret en debatrække på Kulturhotellet i Rønde, som har overskriften ”Livets mening på film”. Kan man lide at debattere og filosofere over nogle af de helt store spørgsmål, har man her muligheden. Hen over tre torsdage vil livets mening blive debatteret med udgangspunkt i en film, som alle ser. Thomas Nørgaard, der er D.Phil i filosofi fra University of Oxford, vil være ordstyrer i samtalerne og guider undervejs til at forstå filmene som bidrag til nutidens diskussioner og kulturkampe.
Råd til pension
FOF har igen i år inviteret John Andersen, som er professionel pensionsrådgiver til en aften i pensionsopsparingens tegn. Det foregår tirsdag 11. april kl. 19-21 på Snedkeriet/Maltfabrikken i Ebeltoft. John tager deltagerne igennem flere muligheder for at planlægge deres egen økonomiske alderdom, og giver samtidig input, ideer og professionel vejledning til nogle af de opsparingsmuligheder, der er for at sikre en økonomisk tryg alderdom på egne vilkår.
»Jeg har fundet ud af, at det ikke er spor svært og kedeligt med pensionsopsparing, og at jeg selv kan bestemme, hvor og hvordan jeg vil investere mine penge. Derved får jeg mest muligt ud af min pensionsopsparing – og kan selv påvirke muligheden for, hvornår jeg kan går på pension,« siger Helle Fribo Fredhave fra FOF Djursland i en pressemeddelelse.
Sidste hjælp
FOF har i flere år haft et samarbejde med Hospice Djursland, hvor man kan blive klædt på til at håndtere nogle af de svære situationer, man bliver sat i, når et nært familiemedlem eller ven er dødelig syg.
Temaet er ”Sidste hjælp” og er udviklet af Foreningen for Palliativ Indsats. Helle Dalby Kristensen som er uddannet sygeplejerske og souschef på Hospice Djursland vil klæde deltagerne på til at kunne håndtere nogle af situationerne og samtidig formå at støtte og drage omsorg for den døende. Det foregår på Hospice Djursland, onsdag 22. marts kl. 17-21.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs