Lille Karlo fik farmand og familien til at ændre kurs

KULTUR Han er født og opvokset på Djursland den 38-årige familiefar Andreas Asingh. Tre år blev det til på Meilgaard i kollektiv i de unge år sammen med forældrene, før familien slog sig ned i Skaarup på Mols.

En eller anden har nok luret grundet efternavnet, at moderen er arkæologen Pauline Asingh, cand.phil. i forhistorisk arkæologi, i en periode bl.a. museumspektør ved Ebeltoft Museum, en kort overgang museumsinspektør ved Glasmuseet i Ebeltoft og siden museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

Skoletiden på Syddjurs Friskole i Egens fik Andreas Asingh til at satse helt og holdent på musikken. Trommerne var hans domæne, og især Friskolens lærer Niels Rue var med til at overbevise ham om, at han skulle gå all in.

"Jeg stoppede i gymnasiet efter halvandet år, selv om mine forældre gerne så, at jeg blev student. Det var musikken, jeg ville, og sådan blev det," fortæller Andreas Asingh, far til fire, 18, 14, 9 og Karlo på 3. Ham vender vi tilbage til. Børneflokken bliver snart til en kvintet, for Andreas Asinghs kæreste, kunstneren Alexandra Mai Møller, datter af Lars H.U.G., er atter i lykkelige omstændigheder.

Drømmende musik

Andreas Asingh og familien er tilbage i Mols-landet efter en rum tid i København, hvor trommerne fik deres og mere til på Rytmekons (i teknokrat-sprog Rytmisk Musikkonservatorium).

Fredag 15. marts præsenterer han sit seneste musikalske projekt Wood Chips i Kulturministeriet i Ebeltoft. Med i bandet er flere musikalske venner fra lokalområdet, og hans 14-årige søn Albert på trommer.

"Velkommen til en lyrisk, varm, melodisk og smuk country-pop-lækkerish aften i Kulturministeriet. Det her er velsmurt musik der rammer hjertet," skriver kulturhusleder Kristian Krog i sin intro til koncerten på Kulturministeriets hjemmeside.

Man kunne tilføje 'sfærisk', 'indtagende' og 'drømmende' om de fem numre på den EP, som Wood Chips foreløbig står bag. Selv karakteriserer Andreas Asingh musikken som 'økologisk'.

Skøn naturplet

Tiden i København ville Andreas Asingh ikke have været foruden. Trommeslageren gennemførte sin uddannelse og var også aktiv som sideman i forskellige jazz-konstellationer, men mere og mere begyndte det at hænge ham ud af halsen udelukkende at satse på at spille trommer.

"Jeg lærte vildt meget på Rytmekons., naturligvis, og det var fedt at bo i hovedstaden og møde et væld af andre musikere, men i længden mistede jeg gløden og glæden ved at spille trommer. Det blev så trættende i længden at skulle analysere og forklare hvert eneste taktslag, og derfor kastede jeg mig også over andre musikalske projekter (shoegaze-bandet SMALL og hip hop'en i Slowolf, red.).

Nu er familien tilbage på gengroede stier i Mols-landet mellem Feldballe og Ebeltoft i et nyrestaureret og margarinegult lækkert hus, der nok ligger langt fra alfarvej, men så heller ikke længere.

På gulvet sider treårige Karlo og pludrer og leger. Han blev født med Downs syndrom og svage lunger.

Lægerne på Rigshospitalet tvivlede oprigtigt på, at han ville overleve.

"Men Karlo ville overleve. Det var nærmest helt magisk at overvære, hvordan han kom sig og siden er blevet til den glade og dejlige dreng, som vi kender i dag," siger en glad og tilfreds Andreas Asingh.

Oplevelserne med Karlo fik hele familien til at lave en turn around og vende op og ned på alting.

Derfor flyttede de tilbage til Mols-landet, og for Andreas Asingh blev Karlos historie også til en decideret musikalsk turn around.

Nummeret 'Come Home' fra EP'en er således en smuk og bevægende sang til sønnen.

Lyt til den og andre numre i Kulturministeriet fredag 15. marts.