Ny biografi om Grenaas første æresborger

Hanne Sindbæk har skrevet historien om forsker- og ægteparret August og Marie Krogh. Førstnævnte, som fik Nobelprisen i 1920, levede sin barndom og tidlige ungdom i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Med bogen AUGUST OG MARIE har journalist og forfatter Hanne Sindbæk skrevet en biografi om forsker- og ægteparret August og Marie Krogh, der var anerkendte af deres samtid, men nu nærmest er glemte.

I 2022 var det 100 år siden August og Marie Krogh kom hjem fra Amerika med rettighederne til at producere insulin til de skandinaviske lande. 

Blot tre måneder senere blev de første danske diabetikeres liv reddet med den nye medicin. Det blev til grundlæggelsen af såvel Novo Nordisk som Novo Nordisk Fonden.

Det blev samtidig starten på en ny afgørende industri i Danmark og et løft til dansk forskning i en grad, ingen havde kunnet forestille sig dengang. 

En ny biografi, ’August og Marie’ af forfatteren Hanne Sindbæk kaster nyt lys over menneskene Marie og August.

August Krogh voksede op i Grenaa, og vandt i 1920 Nobelprisen i medicin, der er en mindeplade på hans barndomshjem i Lilleagde 50.

Bryggergården

Herunder også August Kroghs (1874-1949) opvækst på Bryggergården i Grenaa i Lillegade 50. Hans fader, Viggo Krogh, var brygger men uddannet skibsbygger, og August var den ældste i en søskendeflok på seks. 

August Krogh havde sin almindelige skolegang i Grenaa. Og efter afsluttet studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1893 flyttede han til København, hvor han tog medicinsk forberedelseseksamen (‘kantussen’).

Han fortsatte med magisterkonferensstudiet i naturhistorie med zoologi som hovedfag, som blev afsluttet i 1899 med afhandling om bygning og funktion af fuglenes lunger og luftsække. Som videnskabsmand var han hele sit liv knyttet til Københavns Universitet, hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi.

August Krogh blev i 1945 Grenås første æresborger. Marie Krogh, født Jørgensen, fysiolog og læge, døde i 1943. Sammen fik parret fire børn, hvoraf den yngste, Bodil Schmidt-Nielsen (1918 - 2015), gik i forældrenes fodspor.

Hun blev Danmarks første doktor i odontologi, men hun vil hellere sulte som forsker end at tjene godt som tandlæge. Den selvopofrelse gjorde hende til foregangskvinde inden for den sammenlignende fysiologi, en af Danmarks førende fysiologer og den første kvindelige præsident for American Physiological Society.

I 1995 besluttede Bodil Schmidt-Nielsen sig for at give sine forældre, August og Marie Krogh, den kredit, hun syntes, de fortjente, med udgivelsen af en bog baseret på en samling breve, som hun arvede efter sin fars død. Med bogen ’Lives in Science’ skabte hun et værdigt minde for forældrene, der begge fik varig betydning for dansk videnskab i international sammenhæng.

Hvorfor gled de ud?

August Krogh er blevet fremhævet som den danske videnskabsmand, der kommer tættest på fænomentet Niels Bohr.

Fremvæksten af insulinet blev da også helt afgørende for skandinaviske diabetespatienter og deres pårørende, men sandelig også for den danske nationaløkonomi og forskningsmiljøet i landet. Man skulle mene, at den præstation i sig selv var nok til at vinde en solid plads i danmarkshistorien. 

Men pudsigt nok var det blot en parentes i ægteparrets bemærkelsesværdige præstationer. Blandt andet var Marie Krogh blandt de allerførste kvindelige læger i Danmark, August Krogh modtog Nobelprisen i 1920 og sammen løste de lungernes gåde. Nobelprisen fik han for opdagelsen af, hvordan kroppens mindste blodkar, kapillærerne, fungerer.

»At August og Marie er gledet ud af danmarkshistorien, er helt uforståeligt. De var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men ingen statuer er rejst til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg. Ingen uden for snævre videnskabelige kredse kender længere hverken Augusts eller Maries navn,« skriver Hanne Sindbæk i indledningen til biografien.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.