Mere Kultur på Ørsted Kro
Kulturtorsdag 19. januar med længe ventet foredragsholder.
Efter en vellykket Kulturtorsdag i november måned, så glæder Ørsted Kros Venner sig til at kunne starte det nye år med Kulturtorsdag 19. januar.
Denne dags foredragsholder har ventet, siden corona ramte Danmark i marts 2020, hvor han skulle have holdt foredrag dagen efter Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Så en meget ventet gæst.
Peter Sørensen fra Grenaa fortæller om sine oplevelser i Grønland, hvor han leder bådene, der sejler med turister.
Efter 28 år ved Falck i Grenaa opstod muligheden for at prøve et nyt job i en helt anden verden med nye eventyr uden nogen viden om, hvad der ventede af oplevelser. Han søgte og fik orlov i tre år, ægtefællen søgte job og pludselig var de afsted mod Ilulissat.
Tre år med helikoptere, hurtig gående turist både, hval-safarier, isbjerge så store som Baunehøj.
Færgefart, turister i hobetal, sort nat tre måneder i Nordlysets skær, fri fiskeri og jagt. Disse spændende oplevelser endte med, at jobbet ved Falck blev opsagt og nu 14 år efter, så fascineres de stadig over den storslåede natur.
Søren Ryge på besøg
Udover foredraget så er det også hyggeligt samvær på kroen kombineret med mad og drikke. Denne dag er også første gang med kroens nye forpagter Sascha – som også glæder sig til at hilse på byens borgere.
Prisen for underholding og mad er kr. 175 og tilmelding kan se ved at sende mail til kultur@oerstedkro.dk eller kontakt Tove på mobil/sms 29117193.
Sidste Kulturtorsdag i denne vintersæson bliver 9. marts, hvor kroen får besøg af TV-kendte Søren Ryge.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs