Årbog med det bedste af det bedste fra Museum Østjylland

Årbogen bliver tykkere end nogensinde, med noget af det bedste fra Randers og Djurslands historie.

Artiklens øverste billede
I Museums Østjyllands nye årbog finder du blandt mange andre dette billede, der viser en illustration fra 1513 af en såkaldt båreprøve. Liget bløder, da den formodede morder lægger sine hænder på liget, hvorfor han findes skyldig i mord og henrettes! Få den makabre og fascinerende fortælling i årbogen 2022 fra Museum Østjylland. Bogen kan købes i museets receptioner. Fotokilde: Diebold Schilling der Jüngere, 1513

Museum Østjyllands store årbog årgang 2022 er en ganske særlig udgave. I år er det nemlig 150 år siden, at museet i Randers åbnede for første gang, skriver museet i en pressemeddelelse.

Derfor indeholder den nye årbog alle tiders bedste historier, største fund og stærkeste sider fra Museum Østjyllands dækningsområde: Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner. 

»På den måde er denne årbog lidt en særudgave, en slags Museum Østjyllands greatest hits – selvom det ikke som på opsamlings-albums er genbrug af gamle numre. Her er alle artikler selvfølgelig nyproducerede,« udtaler museumschef Jesper Bækgaard, der er redaktør på årbogen. 

Samtidig snydes læserne ikke for al den nye viden, som Museum Østjylland har produceret gennem det seneste år. Også den viden om vores fælles kulturarv præsenteres i en række artikler skrevet af en bred vifte af museets historikere, arkæologer, konservatorer, arkivarer og formidlingsfolk. 

Årbogen 2022 rummer blandt meget andet en Ebeltoft-historie om byfoged Stockfleths storhed og fald. Fotoet her fra før 1900 og viser Stockfleths oprindelige havn set fra Skanseanlægget. Fotokilde: Ebeltoft Byhistoriske Arkiv

Tykkeste nogensinde

Der skal være plads til meget i Museums Østjyllands årbog årgang 2022. Derfor er den også den tykkeste årbog nogensinde med sine 248 sider. I ikke mindre end 22 artikler får du fortællingerne om alt fra stenalderen på Djursland over modstandskampen under 2. Verdenskrig og til Kolindsunds meget aktuelle historie. 

»Der er historier om de fineste guldfund og det bedste fra museets skattekiste af en samling. Du kan også finde eksempler på formidlingsafdelingens allerbedste projekter og fortællingen om udviklingen af museets meget succesfulde skoletjeneste. Og der ind imellem er der alt muligt andet. Alt det bedste,« lover museumschefen.

I årbogen kan du blandt andet læse historien om, da man gravede Peter Andersens lig op på Gimming Kirkegård. Årsagen til den makabre handling var, at den mistænkte for mordet på Peter Andersen skulle lægge sine hænder på liget. Dermed kunne Gud gennem et tegn vise, om den mistænkte var skyldig eller uskyldig.

Du kan også læse historien om Grenå-kutteren A9 Giselas tragiske forlis og om den allersidste hilsen fra besætningen.

For snart 100 år siden oplevede Grenaa by en stor fælles sorg, da en lokal fiskekutter gik ned, og alle besætningsmedlemmer druknede. Brættet er den sidste hilsen fra besætningen på Gisela, og hele den historie kan du læse i den nye årbog fra museet. Årbogen koster igen i år 175 kr. Fotokilde: Museum Østjylland


»Hilsenen er en ganske kort, men dybt rørende besked indridset i et gulvbræt, der kom drivende i land 12 dage efter, at de druknede fiskere blev begravet. Denne ekstraordinære genstand er i dag naturligvis en skattet del af museets udstilling,« fortæller Jesper Bækgaard.

I den tykke årbog kan du også finde den dramatiske historie om byfoged Stockfleth fra Ebeltoft i første halvdel af 1800-tallet. Han var en initiativrig figur i byen i sine otte år som byfoged, men han blev slidt op og endte sit liv med sygdom, fattigdom og social deroute. Stockfleths navn lever dog stadig i Ebeltoft med intet mindre end ”Sagnheltens Glorie”, som der står på monumentet, som byens borgere rejste efter hans død!

Museum Østjyllands årbog 2022 er på 248 sider, og kan købes i museets receptioner i Randers, Grenaa og Ebeltoft.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.