Kunstnernes Julemarked i Baunhøj Mølle
Lokale kunstnere med egne værker.
En sikker juletradition i Grenaa er Kunstnernes Julemarked i Baunhøj Mølle.
»Vi er traditionen tro klar til at invitere til endnu et stemningsfyldt julemarked i weekenden lørdag 10. og søndag 11. december klokken 10-17 i Baunhøj Mølle. En række lokale kunstnere og kunsthåndværkere vil præsentere deres helt personlige udtryk og kreationer, blandt andet inden for keramik, maleri, grafik, strik, smykker og design. Vi håber at vores gæster vil finde inspiration blandt de mange unikke produkter, enten som julegaver til sig selv eller deres nærmeste,« lyder det fra en af arrangørerne, Jytte Nielsen.