Mysteriet om Marie

Det er mere end 55 år siden, at Marie Lock-Hansen blev myrdet i sit hjem på Hestehavevej i Højbjerg. To lokale forfattere, der har 'løst' mordgåden, har nærlæst en række bøger, som er blevet markedsført under overskriften 'Vi har løst mordgåden'.

Artiklens øverste billede
I 2005 udgav Knud Simonsen debutromanen ’Stenbo’.. Siden har lysten været så stor, at der er kommet en lind strøm af vægtige bøger fra forfatterens hånd.

Den 10. november var det 55 år siden, at Marie Lock-Hansen blev myrdet. Det er aldrig lykkedes politiet at finde morderen endsige et motiv til drabet; officielt er mordet således uopklaret, og det har selvsagt givet grobund for en lang række teorier – nogle mere troværdige end andre.

'Mysteriet om Marie”'af Knud Simonsen og Jens Erik Mehlsen udkom fredag den 10. november, 50-årsdagen for mordet på Marie Lock-Hansen.



Den dræbte kvinde var en forstadsfrue tilhørende det bedre borgerskab – havde det været en enlig mor på socialhjælp, ville sagen næppe have kunnet påkalde sig samme interesse, og i dag ville den være gledet over i den totale glemsel.

For 5 år siden udgav jeg i samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen den dokumentariske roman ”Mysteriet om Marie”, og efter en grundig gennemgang af sagens akter på bl.a. Rigsarkivet er det lykkedes at finde motivet og sætte navn på morderen.

Knud Simonsen

Bøger udgivet i de senere år

For 5 år siden udgav jeg i samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen den dokumentariske roman Mysteriet om Marie, og efter en grundig gennemgang af sagens akter på bl.a. Rigsarkivet er det lykkedes at finde motivet og sætte navn på morderen.

Skyggen af Højbjerg - historien om en fader af Lene Pors. Forfatteren er datter af en formodet gerningsmand og senere folketingsmedlem, som har sønnen Steen med Oscar Lock-Hansens første hustru.

I bogen henvises til et testamente og ægtepagten mellem Marie og Oscar Lock-Hansen. Men han skulle også huske, at dræbe dem i den rigtige rækkefølge, ligesom det er utænkeligt, at Lenes far skulle kende til disse to juridiske dokumenter. At Lenes far skulle dræbe en uskyldig person, for således at sikre sin søn en større arveandel, den søn, som han jo ellers ikke vedkendte sig, og hvis mor ikke ville vide af ham, er utroværdigt.

Dertil kommer, at beskrivelsen af drabsmanden og Lenes far savner enhver lighed. Ydermere kan man undres over den mangelfulde research, fx er Højbjergvillaen, hvor drabet fandt sted, beskrevet som ’den store hvide funkisvilla’. Det var en gulstensvilla, og det er kun nogle få år siden, den blev vandskuret.


Jens Erik Mehlsen har forsket i Marie Lock-Hansen-mordet i Højbjerg og fundet frem til gådens løsning. Foto: Joachim Ladefoged

Fantommanden af Christine Jønck. Morderen skulle have været engageret af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og fået til opgave at likvidere Marie Lock-Hansen, der var nabo til Søværnets Operative Kommando (SOK).

FE var af den opfattelse, at hun opsnappede oplysninger fra SOK’s antenner og gav dem videre til den østtyske efterretningstjeneste; derfor skulle hendes virke bringes til standsning. Bevisførelsen forekommer dog uklar, eftersom der intet foreligger om, hvordan hun kunne opsnappe oplysningerne; i villaen var der således intet spor af teknisk udstyr eller andet, der kunne pege i den retning.

Også i denne bog forekommer researchen besynderlig.

For eksempel beskrives morderens rejse i det daværende Østtyskland, hvor han låner en bil af en tilfældig mand, så han kunne køre hjem til Danmark.

Det var en stor, sølvgrå Ford, som stod gemt i en hemmelig garage– en luksusbil måtte man ikke eje i den østtyske kommuniststat. Selv om bilen ikke har været ude at køre i en årrække, starter den uden videre, og spionen kan køre hjem til Danmark.

Bilkyndige undrer sig over, at der efter de mange år er liv i det gamle 6 volts batteri, og at dækkene ikke for længst har mistet pusten.

Også i denne bog er villaen i Højbjerg - fejlagtigt - beskrevet som ’den store, hvide villa’.

Flere teorier

Der dukker af og til nye oplysninger op, blandt de mere kontroversielle kan bl.a. nævnes følgende: En for længst pensioneret kriminalassistent, der var med ved opklaringsarbejdet i 1967, har gjort gældende, at grunden til den manglende opklaring var journalisternes skyld …

Hvori journalisternes brøde nærmere skulle bestå, er dog forblevet uoplyst.

Flere læsere af Mysteriet om Marie har henvendt sig med teorier og oplysninger om sagen. En enkelt læser var i besiddelse af en pistol WalterP38, den type, som drabsmanden benyttede, da han skød Marie Lock-Hansen. Som bekendt blev alle pistoler af denne type indkaldt til prøveafskydning, det gjaldt også læserens eksemplar. Politiet fik pistolen udleveret til prøveafskydning – men de fik den aldrig leveret tilbage.

Forvekslingsteorien lever i bedste velgående. Flere kilder med relationer til modstandsbevægelsen gør fortsat gældende, at Marie Lock-Hansen blev forvekslet med stikkeren Grethe Bartram.

En af de mere spektakulære henvendelser drejer sig om en taxachauffør, der ofte havde Marie Lock-Hansen som passager. Han mente, at hun i sit trykkeri i kælderen også lod fremstille pornografiske skrifter. Den sidste oplysning har været fremme gennem alle årene, men er aldrig blevet bekræftet.

Et par henvendelser har været grundet på en misvisende artikel i Avisen Danmark; de pågældende mente, at Marie Lock-Hansen rent faktisk drev en form for spionagevirksomhed i kraft af naboskabet til SOK-bunkeren.

Endelig arbejder den tidligere forretningsmand, Johannes Abildtrup med en teori om den mulige morder. Gennem en af sine tidligere ansatte er han kommet under vejr med, at morderen boede i Højbjerg, ikke langt fra Lock-Hansens gulstensvilla og undertiden gik tur med Marie i den nærliggende skov.

Morderen skulle senere være rejst til Canada, og forelagt de faktuelle oplysninger har Østjyllands Politi arbejdet videre med sagen og sendt to mand til Canada for at tale med den mulige morder, som imidlertid ikke ville tale med dem.

Han er senere afgået ved døden, og Johannes Abildtrup har efterfølgende søgt politiet om aktindsigt.

I øvrigt har flere sider af politiets arbejdsform givet anledning til en kraftig kritik. En nærmere beskrivelse heraf findes dels i bogen Skyggen af sandheden af Allan Wendeldorf, dels i romanen Mysteriet om Marie.

Men også visse dele af pressens arbejdsform påkalder sig forundring. Det gælder bl.a. Avisen Danmark (tillæg til 13 dagblade), der i en omtale af Mysteriet om Marie bragte et stærkt misvisende referat af romanens indhold. Bl.a. røbede man plottet i overskriften; det var dog en formildende omstændighed, at journalisten havde misforstået plottet.

Desuden var avisens faktaguide behæftet med fejl.

Såvel politiets arbejdsform som artiklen i Avisen Danmark lever i vidt omfang op til citatet:

»Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.«
Edward A. Murphy

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.