Jens Christian Grøndahl på prædikestolen i Ebeltoft Kirke

Et målrettet og konstruktivt samarbejde mellem 14 kirker fra Tirstrup over Ebeltoft til Mols og Helgenæs, har gjort det muligt at skaffe en af litteraturverdenens helt store kanoner til Ebeltoft, den prisbelønnede forfatter Jens Christian Grøndahl.

Artiklens øverste billede
Forfatter Jens Christian Grøndahl: »Kristendommen har mere at sige om os end vi om den.« Foto: Gregers Tycho

Jens Christian Grøndahl er først og fremmest kendt som romanforfatter til bla. ’Lucca’, ’Dage som græs’ og den splinternye ’Fra i nat sover jeg på taget’. Men når han tirsdag den 27. september kl. 17 går han på scenen eller måske rettere prædikestolen i Ebeltoft Kirke ved den fælles-arrangerede højskoleaften, handler det om hans personlige vej til en kristen tro. ’Min svage tro’, kalder han den, med henvisning til den lille bog han udgav sidste år i forlaget Eksistensens fine udgivelsesrække under den fælles titel »Kristendommen ifølge…«.

Personlige og stærke eksistentielle overvejelser vil Jens Christian Grøndahl dele med højskoledeltagerne, når han tager dem med på rejse i sit tros-landskab. Fra barndommens enkle og tillidsfulde forhold til Vorherre, hjulpet smukt på vej af hans troende farmor, over de unge, autoritetsfornægtende og frihedselskende år, hvor han lagde afstand til kirke og kristendom - for så i en moden alder, trods skepsis og tøven, at finde en vej tilbage til troen og kirken.

Døren stod på klem

Det skete efter mange års afstand og passivitet og med ryggen til kristendommen, som Jens Christian Grøndahl selv siger. Men døren stod åbenbart på klem, og det var mødet med hans anden kone, som bragte ham tættere på den, da hun insisterede på, at deres fælles barn skulle døbes. Den kristne forståelseshorisont af tilværelsen og menneskelivet åbnede sig i den store historie og kirkens ritualer.

Måske ikke uden anfægtelser, for hans baggrund er også et kulturradikalt, kunstnerisk, videnskabsoptaget miljø, der traditionelt ikke har levnet megen plads til Gud.

»Jeg kommer aldrig til at godtage, at Kristus genopstod og for til himmels, men jeg vil gerne høre historien igen, næste gang jeg skal tage afsked med et menneske, jeg har holdt af. For os, der er vokset op i det tyvende århundredes afsjælede, videnskabeliggjorte verden, er det som at slå panden mod en mur, men det kan også være at læne sin pande mod muren,« siger Jens Christian Grøndahl, der i slutningen af ’Min svage tro’ skriver om at sidde i kirken og stirre sig blind på den korsfæstede Jesus, og hvordan tanken om fællesskab virker som to usynlige hænder, der tager ham blidt om skuldrene og vender ham om:

»Den omvendelse behøver ingen metafysik, for idet jeg vender mig, får jeg øje på de andre. De har været der hele tiden, og alt er godt, hvis bare én af dem også vil være der, når lokummet brænder«.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.