Takt og tone i Pavillonen
Cabaret-forestillingen 'Emma gad – takt og tone' 8. november i Pavillonen vil pirke med humor pirke til os danskere, så vi måske bliver lidt mere hjertelige og høflige.
’Emma gad – takt og tone’ er en cabaret-forestilling om dén bog, alle har en mening om uden at have læst den…
Begreberne ”Emma Gad” og ”Takt og Tone” er en del af vores kultur og noget vi alle, og måske især medierne, meget ofte refererer til. Men sjovt nok ved ret få af os, hvad der rent faktisk står i bogen - og de fleste ville blive overraskede, hvis de læste den.
Teatret OPtimis præsenterer derfor denne cabaret-forestilling, som skal lære os bogen og mennesket bag at kende - på en humoristisk, musikalsk og litterært-underholdende måde.
Uhøfligt folkefærd
Samtidig er danskerne kendt for at være noget nær verdens mest uhøflige folkefærd - og debatklimaet på de sociale medier sætter helt nye standarder i den henseende - måske kan Gad og forestillingen være med til, at vi (igen) behandler hinanden lidt mere høfligt og hjertefuldt?
I starten er Schønberg uvidende og fordomsfuldt nedladende overfor både Gad og bogen, men efterhånden som han langsomt lærer dem at kende, forundres han over de tidløse kommentarer til vores opførsel, de mange, sjove betragtninger og det store menneskekendskab. Han - og med ham forhåbentlig publikum - ender således med at blive overrasket, nuanceret interesseret og varm om hjertet.
I forestillingen er der sjove citater, oplæsninger fra bogen, alvorsord, afsnit om Emma Gad som person samt masser af kendte viser og sange, som på underholdende vis kommenterer indholdet.
Sangene og viserne er blandt andet ’Penge’, ’Bar’ det var mig’, ’Kys hinanden’, ’Jeg snakker med mig selv’ ’Månestrålen’, ’Konen, kællingen, madammen’ og ’Jeg sætter min hat som jeg vil’.
Forestillingen kan opleves 8. november kl. 19, og da publikum skal i fjernsynet, bedes de tage pænt tøj på, lyder det i pressemeddelelsen fra Pavillonen.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs